44 94 60 90
Bestil et tilbud

Spisesteder i Berlin:
De mest populære restauranter og caféer

Berlin er en af de mest populære byer i Tyskland og Europa, og det er ikke uden grund. Byen er fyldt med et utal af spisesteder og restauranter, der tilbyder alt fra traditionel tysk mad til internationale retter. Her vil du finde noget for enhver smag og ethvert budget.

Få et godt tilbud: Studietur til Berlin.

Hvilke spisesteder byder Berlin på?

Berlin byder på et stort udvalg af restauranter, der tilbyder mad fra hele verden. Uanset om du er til italiensk, fransk, spansk, vietnamesisk, indisk, asiatisk eller noget helt syvende, så er der masser af muligheder. Der er også mange gode caféer, der serverer frokost, kaffe og kage, og der er et stort udvalg af brunchsteder, hvor du kan nyde en god morgenmad.

Tip: I den Berlinske bydel Kreuzberg, kan du opleve mange restauranter samt afslappede boheme caféer. 

Hvilken mad er Berlin kendt for?

Berlin er kendt for mange gode retter, du som turist kan prøve. Her er 5 eksempler på tysk mad, du bør smage på din rejse:

  • Currywurst: Dette er en af de mest populære retter i Berlin, som er en krydret pølse, der serveres med ketchup, karry og brød.
  • Schnitzel: En klassisk ret, der består af paneret svinekød, der er stegt i smør.
  • Kartoffelpuffer: Disse er lavet af revet kartofler, der er stegt i smør og serveret med forskellige saucer.
  • Bratwurst: Er en krydret pølse, der for det meste serveres med varm sauerkraut, som er snittet konserveret hvidkål.
  • Pretzel: En bagt kringle med en karakteristisk brun og glat overflade.

6 steder du kan smage på de tyske retter

  1. Curry 36: Dette er et af de mest populære steder at spise i Berlin, og det er kendt for sin krydrede currywurst.
  2. Konnopke's Imbiss: Dette er et af de ældste steder at spise i Berlin, og det er kendt for sin autentiske bratwurst. 
  3. Hackethals: En lille skjult perle lidt udenfor Mitte. Her kan du smage flere forskellige klassiske tyske retter.
  4. Zur Haxe: Hyggelig restaurant, hvor du kan nyde traditionel tysk mad. Samt smage flere forskellige versioner af haxe, som er en stegt svineskank.
  5. Gaffel Haus Berlin: Nyd store lækre tyske retter, mens du får en øl og oplever den tysk barstemning.
  6. Schnitzelei: Her kan du smage en lækker schnitzel, gode øl og oplev restaurantens hyggelige atmosfære.
Hvordan finder jeg de bedste spisesteder i Berlin?

Der findes mange spisesteder i Berlin, som kan gøre det svært at vælge og finde det rigtige sted. Her er 3 råd til hvordan du kan finde det rigtige spisested for dig:

  1. Snak med lokale og spørg dem om deres favorit steder. Det er en god måde at få tips fra dem, der kender byen bedst.
  2. Få hjælp fra internettet. Der er mange gode hjemmesider, der giver anmeldelser og tips til spisesteder i Berlin. Det er en god måde at få et overblik over de forskellige steder.
  3. Gå på opdagelse. Tag en tur rundt i byen og se hvad der er at finde. Der er mange skjulte perler, som du kun finder ved at gå rundt og udforske.

Gode restauranter i Berlin

Her er samlet 10 af Berlins bedste og mest populære restauranter, med mad fra forskellige verdenshjørner:

  1. PHO - Noodlebar (Asiatisk, Vietnamesisk)
  2. Clubrestaurant am Wannsee (Tysk, Europæisk)
  3. Umami (Asiatiske, Vietnamesisk)
  4. Ataya Caffe (Italiensk, Afrikansk)
  5. Mustafa Demir´s gemüse kebap (Tyrkisk, Mellemøstlig)
  6. Standard Pizza Mitte (Italiensk)
  7. Ristorante A MANO (Italiensk, Siciliansk)
  8. Seaside (Europæisk, Fisk og Skaldyr)
  9. Salhino Restaurant (Østeuropæisk)
  10. El Loco (Mexicansk, Fra det sydvestlige USA)

Hyggelige caféer i Berlin

Berlin er også kendt for sine mange caféer, hvor du enten kan nyde en god kop kaffe, en kage eller en lækker brunch eller frokost. Her er 10 af de mest populære caféer i Berlin:

  1. Father Carpenter
  2. Pinch
  3. Berliner Kaffeerösterei
  4. Cafe Krone
  5. Distrikt Coffee
  6. Flamingo Fresh Food Bar
  7. Rausch Schokoladen-Café
  8. Café Anna Blume
  9. Tirree
  10. Zeit für Brot

Hvad koster et måltid i Berlin?

Priserne for et måltid i Berlin varierer meget. Det afhænger af, hvilken type restaurant du vælger, samt hvilken type mad du bestiller. Generelt kan du forvente et prisniveau der er nogenlunde tilsvarende til det danske.

Lad Grupperejsebureauet hjælpe dig videre på rejsen

Har I spørgsmål til en grupperejse, er vores medarbejdere klar til at hjælpe. Kontakt os allerede i dag, så hjælper vi jer med at arrangere den grupperejse, som passer til lige netop jeres behov.

Ring til os på +45 44 94 60 90, eller send os en mail på info@grupperejsebureauet.dk.

Hvor skal man bo i Berlin?
Din guide til de bedste oplevelser

Går jeres næste rejse til Berlin? Og hvordan skal I bo under opholdet? Læs mere og få gode tips til, hvordan I får den bedste overnatning på ferien.  

Hvad kendetegner overnatning i Berlin?

Berlin er et af Europas mest spændende steder at tage på storbyferie. Byen byder på et væld af overnatningsmuligheder, lige fra luksushoteller til mere budgetvenlige hostels. Men hvor skal man egentlig bo for at gøre overnatningen til en del af oplevelsen? Her følger en guide til de bedste overnatningssteder i Berlin.

Se Guide: Studietur til berlin

Hvor skal man bo i Berlin?

Det kommer helt an på, hvilken type bolig I ønsker, og hvor i byen I ønsker at bo. I det centrale område af Berlin kan det være dyrt at leje et værelse eller en lejlighed, mens det i byens ydre områder er noget billigere. Generelt set er det dog relativt billigt at bo i Berlin.

5 bykvarterer med gode overnatningssteder

Berlin har mange interessante steder, hvor turister kan bo under deres ophold. De fleste kender efterhånden Berlin Zentrum (Mitte) med Alexanderplatz, Brandenburger Tor og andre markante seværdigheder. Berlin er dog meget mere end bare at bo i Mitte. Her følger en liste med 5 bykvarterer med gode overnatningsmuligheder:

1. Charlottenburg-Wilmersdorf

Charlottenburg er et af de mest velholdte byområder i Berlin. Kvarteret præges især af sit arkitektoniske udtryk, hvor store, smukke jugendstil-ejendomme skyder frem i massevis. Endvidere er bydelen kendt for shopping-gaden Kurfürstendamm med sine lækre restauranter, hyggelige cafeer og utallige indkøbsmuligheder. Charlottenburg er derfor det perfekte sted at bo, hvis I vil opleve Berlins historie, eller blot vil en tur ud at shoppe.

2. Friedrichshain-Kreuzberg

Friedrichshain-Kreuzberg er et af de mest populære turistområder i Berlin. Stedet byder på et væld af unikke seværdigheder, lige fra East Side Gallery til Berliner Dom. Ligeså præges kvarteret af dets mange hyggelige caféer og restauranter. Leder I efter et lidt billigere overnatningssted, kan I med fordel vælge mellem nogle af kvarterets mange hostels eller blandt de lidt mere prisvenlige hoteller.

3. Prenzlauer Berg

Prenzlauer Berg er et af de mest stilbevidste kvarterer i Berlin, og også ret så populær blandt danskere. Her er tale om en rolig og afslappet bydel med et sjovt og anderledes gadebillede. Der er mange selvgjorte konstruktioner i form af bænke og beplantning, og kvarteret består ligeledes af mange alternative caféer. Prenzlauer Berg er et sted, hvor mange familier har slået rod gennem tiden. Kvarteret rummer desuden en hel del ferielejligheder, hvilket gør det til et oplagt sted at booke sin overnatning.

4. Tempelhof-Schöneberg

Tempelhof-Schöneberg ligger i den sydvestlige del af Berlin og er en af byens mest berømte bydele. John F. Kennedy besøgte i sin tid bydelen og sagde da de berømte ord ”Ich bin ein Berliner!” fra balkonen på Schöneberg Rådhus. Tempelhof-Schöneberg er kendt for sine smukke, gamle bygninger, herskabelige lejligheder og grønne pladser. Derudover rummer bydelen det kendte shoppingcenter KaDeWe samt lufthavnen Tempelhof.

5. Spandau

Spandau er endnu én af Berlin karakteristiske bydele med en lang og rig historie. Kvarteret blev grundlagt i det 13. århundrede og har siden været hjemsted for mange af byens  berømte personligheder. Endvidere huser Spandau en række gallerier, barer, restauranter og delikatesseforretninger. Kvarteret er egentlig en del af Berlin Mitte, men skiller sig særligt ud ved sine små gader. Derudover er bydelen bl.a. kendt for:

  • Sin omfattende jødiske historie
  • Synagogen på Oranienburger Strasse
  • Fly og zeppelinere
  • Bydelen Siemensstadt
  • Militærhistorisk Museum

Har I yderligere spørgsmål til jeres grupperejse, er vores medarbejdere klar til at hjælpe. Kontakt os allerede i dag, så hjælper vi jer med at arrangere den grupperejse, som passer til lige netop jeres behov.

Hvad er Berlin kendt for?
8 oplevelser, som gør dig klogere på Berlin

Er du på udkig efter en billig og oplevelsesrig kulturrejse? Book en grupperejse til Berlin i dag og oplev alt fra byens historie til dens mange seværdigheder.   

Hvad kendetegner Berlin?

Berlin er kendt for rigtig mange ting, deriblandt sin historie, kultur, arkitektur og mad. Men hvad er det præcis, der gør byen ekstra speciel? Her er 8 ting, som fortæller om, hvorfor Berlin betragtes som en af verdens mest fascinerende storbyer.

Se guide: Studierejser til berlin

1. DDR og Berlinmuren

Indtil 1990 var Berlin en del af det daværende DDR. Landet blev stiftet i 1949 og bestod af de østlige områder af Tyskland. I forlængelse af DDRs oprettelse opførtes Berlinmuren, der i dag betragtes som en af Berlins mest fascinerende seværdigheder. Et besøg på stedet, hvor resterne af muren står, er bestemt en oplevelse værd og giver en fantastisk fornemmelse af, hvilken betydning muren havde for de østtyskernes tilværelse.

2. Topographie Des Terrors

På Topographie Des Terrors findes diverse udstillinger om Nazismen og Anden Verdenskrig. Museet afvikler løbende grupperundvisninger, som giver et dybdegående indblik i nazismens virke. Rundvisningerne fokuserer på, hvordan nazisterne organiserede forfølgelsen på millioner af mennesker i Tyskland og Europa. Book en rundvisning og bliv klogere på Berlins mere dystre historie med krig og kommunisme.

3. Moderne kunst og kultur

Berlin er kendt for sine mange kunstgallerier og kulturelle institutioner. Er du museumsinteresseret, kan du passende lægge vejen forbi Museumsinsel. Øen ligger i floden Spree, tæt ved bl.a. Fernsehturm, og huser i alt fem store museer. Museerne byder bl.a. på en af verdens største samlinger af kunst og kultur. Øen er desuden på UNESCOs Verdensarvsliste. Klik på linkene herunder og læs mere om de fem museer:

4. Berlin Zoo

Berlin Zoo er en af verdens største og ældste zoologiske haver. I haven kan man opleve over 17.000 dyr fordelt på ikke mindre end 1.500 arter. Foruden den flotte park og det imponerende udvalg af dyr, findes der også masser af aktiviteter rundt omkring i haven. Heriblandt tæller dyrefodring, forskellige shows samt guidede turer for skoler, selskaber og ikke mindst rejsegrupper.

5. Gendarmenmarkt

Gendarmenmarkt ligger centralt i Berlin og er en af byens mest kendte pladser. På Pladsen finder man flere historiske bygninger, deriblandt de to barokkirker Französischer Dom og Deutscher Dom. Gendarmenmarkt er ligeledes kendt for sine mange butikker og caféer, hvilket gør den til et af de mest populære frokoststeder i Berlin.

6. Julemarkeder

Berlin og Tyskland er særligt kendt for sine mange julemarkeder. På flere store pladser skyder diverse julemarkeder op med hyggelige boder, der sælger alt fra mad og glühwein til julepynt, souvenirs og kunsthåndværk. Læg vejen forbi det nærmeste marked og tag en velfortjent pause. Markederne finder sted på flere pladser i byen, deriblandt:

  • Mexikoplatz
  • Gendarmenmarkt
  • Alexanderplatz
  • Potsdamer Platz
7. Kanalrundfart

Tag med på en af de mange kanalrundfarter og oplev nogle af Berlins mest kendte attraktioner fra floden Spree. Er vejret med dig, kan du passende vælge en båd, hvor der er mulighed for at sidde på dækket. Vær desuden opmærksom på, at der er stor forskel på priser og sejltider. Tjek derfor gerne op på såvel rute som priser, inden du stiger ombord på kanalbåden.

8. Grosser Tiergarten

Grosser Tiergarten er Berlins største og mest populære park. Byens grønne lommer er et skønt sted at søge tilflugt fra storbyens stress og jag. Inde i parken bliver du mødt af grønne græsarealer, prægtige skove, blanke søer, skulpturer og historiske mindesmærker. Gå en tur langs havens mange stier, lej en robåd eller tag på en hyggelig skovtur med din rejsegruppe.

6 gode råd til dig, der skal besøge Berlin

Her følger 6 gode tips til, hvordan du får det bedste ophold i Berlin:

1. Fokusér på byens områder, når du skal se Berlins seværdigheder

Berlin rummer mange charmerende og mangfoldige bykvarterer. Oplev byen til fods og kom omkring byens seværdigheder ved at udforske de mange gader og bydele, deriblandt:

  • Berlin Mitte (Stadtzentrum)
  • Det multikulturelle Kreuzberg
  • Det klassiske Charlottenburg
  • Det kontrastfyldte Neukölln
2. Husk kontanter, så du altid kan betale regningen

Berlin er på alle måder en moderne by, men i mange forretninger tager de stadig kun imod kontanter. Næste problem er, at byens hæveautomater ofte er placeret inde i bankerne, så de dermed kun er tilgængelige inden for normal åbningstid. Sørg med andre ord for, at du hele tiden har kontanter på dig, og hold godt øje med lommetyve, især når du rejser med offentlig transport.

3. Butikkerne har søndagslukket

I Tyskland holder befolkningen fri, som i fri, om søndagen. Resultatet er, at mange turister mødes af en lukket dør, når de tager ud for at handle et par småting om søndagen. De tyske restauranter har åbent hele weekenden, mens supermarkeder, apoteker og andre forretninger typisk holder søndagslukket.

4. Vær opmærksom på vejret i Berlin

Grundet fastlandsklimaet i Berlin er der som regel 5-10 grader varmere i sommerperioden. Rejser du til Berlin om sommeren, vil du derfor typisk kunne opholde dig udenfor det meste af tiden. Omvendt er Berlin gerne 5-10 gradere koldere i vinterhalvåret, så husk at tage en ekstra sweater på, inden du skal på julemarked.

5. Husk miljømærket, hvis du rejser i bil

Rejser du til Berlin i egen bil, skal du huske at bestille det tyske miljømærke. Mærket fungerer som en miljøafgift for byens autoturister og er påkrævet for at kunne få lov til at køre i centrum. Miljømærket kan bestilles hjemmefra enten online eller gennem diverse bilforhandlere. Eksempelvis fås mærket gennem FDM.

6. Sæt dig ind i Berlins offentlige transport

Den offentlige transport i Berlin er særdeles effektiv, og det er derfor en af de bedste måder at komme rundt i byen på. Busser og U-Bahn/S-Bahn kører regelmæssigt, og transportnettet er forholdsvis overskueligt. Overvej i den forbindelse et Berlin WelcomeCard, som inkluderer fri transport og giver rabat til flere af Berlins seværdigheder. Husk desuden altid at stemple din billet på togstationen.

Læs mere om offentlig transport i Berlin her

10 seværdigheder, du skal opleve i Berlin

  1. Brandenburger Tor
  2. Reichstag
  3. Berliner Dom
  4. Alexanderplatz
  5. Siegessäule
  6. Checkpoint Charlie
  7. Stasi-fængslet
  8. Sanssouci Slot og Slotspark
  9. East Side Gallery
  10. Holocaust-monumentet - Mindesmærket for Jøder

Top 10 seværdigheder i Berlin for unge

Berlin er en af Europas mest populære destinationer for unge, og byen har et væld af seværdigheder og aktiviteter, som er værd at opleve. Herunder har vi samlet 10 af de bedste seværdigheder i Berlin, som er værd at besøge, hvis du er ung og på udkig efter en god oplevelse.

1. Berlin Icebar

Her kan du opleve en kølig atmosfære, med en temperatur på -10°C. Bliver dette for koldt, kan du rykke ind i Loungebaren, hvor der er behageligt varmt.

På Berlin Icebar er det muligt at købe billetter, sådan at du ved ankomst kan vælge mellem en sodavand, cocktail eller øl i Lounge Baren. Derudover vil du få 2 drinks i Icebaren, som vil blive serveret i et glas lavet af is.

Se også: Studierejse til Berlin.

2. Berlin Hop on Hop off-tur

Berlin Hop on Hop off-tur giver dig en god mulighed for at tage på sightseeing og se flere seværdigheder på kort tid. Turen kører langs flere af Berlins populære seværdigheder, som Brandenburger Tor, Checkpoint Charlie, East Side Gallery og Alexanderplatz. Under turen er der guider og lydklip, der løbende fortæller om diverse seværdigheder.

3. Show i Friedrichstadt-Palast i Berlin

Friedrichstadt-Palast er et af Berlins mest populære show. Det er et af de største og mest moderne show i Europa, og det er et must-see for alle, der besøger byen. Her vil du opleve et storslået show med farverige kostumer og imponerende dans. Det er et show, der vil fange din opmærksomhed og give dig en oplevelse, du sent vil glemme.

4. Berliner Philharmonie

Berliner Philharmonie er et af de mest berømte koncerthus i verden. Her kan du opleve klassiske koncerter af høj kvalitet, som er perfekt for unge, der gerne vil opleve noget kulturelt. Koncerthuset er også et af de mest populære seværdigheder i Berlin, og det er et besøg værd.

5. Besøg Kurfürstendamm

Kurfürstendamm er kendt som Vestberlins shopping boulevard, med en længde på 3,5 km. På vejen kan du også besøge Europa-centret, Berlins ældste indkøbscenter, med mere end 70 butikker. Så sæt gerne en dag af, hvis du skal udforske Kurfürstendamm.

Tip: Besøg også stormagasinet Kadewe, som er er et af de største i Europa.

6. Berliner Dom

Berlin Dom er en imponerende kirke, der ligger i hjertet af byen, og som er et af de mest populære steder at besøge. Det er et sted hvor du kan få en følelse af ro og fred, og hvor du kan nyde den smukke arkitektur og det imponerende interiør. I kirken kan du udover gudstjenester opleve musikarrangementer og kunstudstillinger. Kirken er altså et must-see for alle, der besøger byen.

7. Berlin Zoo

Oplev Europas ældste, største og ikke mindst hyggeligste zoologiske have. Her kan du se deres 1.200 arter, samt over 18.000 dyr fra hele verden. Det er et perfekt sted for dig, der gerne vil opleve noget anderledes og se nogle af de mest fascinerende dyr.

8. Berlin Dungeon

Berlin Dungeon er et af Berlins mest populære seværdigheder for unge. Her kan du opleve en anderledes interaktiv tur gennem Berlins historie, hvor du vil møde skræmmende skikkelser, se fascinerende effekter og høre spændende historier. En sjov og spændende oplevelse, som du ikke må gå glip af.

9. Berliner Fernsehturm - TV tårnet

Ønsker du at se Berlin fra oven, så bør du besøge det berømte tv-tårn. Her får du en panoramaudsigt i 203 meters højde.

I TV-tårnet er det også en mulighed at nyde den 360 graders panoramaudsigt, mens du får serveret en lækker menu. Her kan du nemlig booke et restaurantbesøg i deres roterende restaurant i 207 meters højde.

10. Gemaldegalerie

Er du kunstinteresseret er Gemaldegalerie helt klart et besøg værd. Her kan du opleve samlinger der omfatter europæisk og ikke-europæisk kunst, arkæologi og etnologi fra næsten alle nationer, kulturer og tider.

8 andre seværdigheder du kan lægge vejen forbi 

Berlin er en fantastisk by, der har noget at tilbyde til alle. Disse 8 seværdigheder er et godt sted at starte om du er ung, eller en familie med voksne, børn og teenagere:

  1. Brandenburger Tor: Et vartegn der udgør både midtpunkt og skillelinje i Berlins historie.
  2. Checkpoint Charlie: Dette er det berømte kontrolpunkt, der blev brugt af de allierede styrker under Den Kolde Krig.
  3. Den Tyske Historiske Museum: Var inden murens fald i 1989, den eneste grænseovergang mellem Øst-og Vestberlin.
  4. East Side Gallery: En kunstsamling af vægmalerier på det længste stykke af den tilbageværende del af Berlinmuren, i alt 1.316 meter.
  5. Potsdamer platz: Fantastisk arkitektur i Berlins centrum.
  6. Alexanderplatz: En central plads og trafikknudepunkt i Tysklands hovedstad
  7. Mindesmærket for Berlinmuren: Et monument der minder om de mange år med opdeling af byen.
  8. Gendarmenmarkt: Her ligger de to protestantiske kirker Französischer Dom til højre og Deutscher Dom til venstre.
Lad Grupperejsebureauet hjælpe dig videre på rejsen

Har I spørgsmål til en grupperejse, er vores medarbejdere klar til at hjælpe. Kontakt os allerede i dag, så hjælper vi jer med at arrangere den grupperejse, som passer til lige netop jeres behov.

Ring til os på +45 44 94 60 90, eller send os en mail på info@grupperejsebureauet.dk.

Anderledes oplevelser i Berlin

Berlin er en by med mange unikke oplevelser. Har du allerede besøgt byens museer, seværdigheder og shopping centre? Så er der her samlet 5 anderledes oplevelser, du kan lave i Berlin.

1. Besøg et marked

Berlin har mange forskellige markeder, hvor du kan finde alt fra frisk frugt og grøntsager til tøj og vintagefund. Et af Berlins populære markeder er madmarkedet Markthalle Neun. Her kan du opleve et stærkt lokalsamfund, med stor respekt for mennesker, dyr og miljø. Markedet har åbent tirsdage, onsdage og torsdage, samt fredag ​​og lørdag, hvor du kan finde produkter til hverdagens behov samt specialiteter fra hele verden.

Vil du udforske flere markeder, kan du tage et smut forbi et af deres mange loppe- og gademarkeder som Mauerpark Flea Market, Turkish Market eller Berliner Trödelmarkt.

Tip: Besøger du Berlin i vintermånederne, så er deres julemarkeder et must-see.

2. Oplev Berlin til fods eller på cykel

En af de bedste måder at opleve Berlin på er ved at gå eller tage en cykel rundt i byen. Der er masser af grønne områder, parker og smukke bygninger at se, og du vil helt sikkert føle dig mere forbundet med byen og dens beboere. Berlin har mange spændende ture, der giver dig et indblik i byens historie og kultur. Du kunne eksempelvis planlægge en tur langs den berømte East Side Gallery, som er en 1.316 meter lang rest af Berlinmuren. Eller gå en tur langs floden Spree og nyde den smukke udsigt.

At opleve Berlin enten til fods eller på cykel, kan være en god og anderledes måde at se byen på.

3. Besøg Berlins hyggelige parker

Berlin byder på en masse smukke parker, hvor du kan slå dig ned eller gå en afslappende tur. Tag for eksempel en tur i Tiergarten, som er en af ​​de største og mest populære parker i byen. Tiergarten Park er i høj grad kernen i Berlins liv og indbyder til picnic, boldspil, en afslappet spadseretur eller afslapning på græsset. Parken ligger tæt på byens centrum og grænser op til seværdigheder som Brandenburger Tor eller Potsdamer Platz, der er værd at tage et kig forbi.

Du kan også besøge Treptower Park, Mauerpark, Viktoriapark eller Botanischen Gartens.

4. Udforsk Berlins aktiviteter
  1. Legoland Discovery Centre: Her kan børnene lege og lære om byens mange seværdigheder.
  2. Sea Life & Aquadom: Et akvarium, hvor du kan se mange forskellige hajer, rokker og andre sjove dyr. Her kan du opleve over 5000 fascinerende skabninger i 37 naturtro ferskvands- og saltvandsbassiner
  3. Berlin Dungeon: Et spøgelseshus, hvor du kan opleve rejsen gennem Berlins historie, hele vejen fra middelalderen til det 19. århundrede.
  4. Madame Tussauds: Et kendt museum med voksfigurer af berømte ikoner, i naturlig størrelse. Som samtidig fortæller om de mest ikoniske øjeblikke i Berlins historie.
  5. Spreepark: En forladt forlystelsespark, der har været lukket siden 2001. Stedet er i dag populært blandt folk med interesse for abandoned places.
  6. Sejltur: Er du til en sejltur på vandet? Berlin byder både på turer i løbet af dagen, samt senere på aftenen. Her er det muligt at kombinere en sejltur med mad, nemlig en dinner cruise.

Se også: Studietur til Berlin

5. Smag de lokale specialiteter

Berlin byder på mad fra hele verden, men hvorfor ikke smage de lokale specialiteter på din tur. Her er 3 tyske specialiteter du bør smage på din rejse:

  • Currywurst: En af Tysklands mest kendte retter, en pølse som bliver opskåret og tilsat krydret ketchup og karrypulver.
  • Pretzel: En bagt kringle med en karakteristisk brun og glat overflade.
  • Sauerkraut: Fintsnittet konserveret hvidkål. Der i Tyskland spises med eks. røget og saltet kød.

Smag på de forskellige retter, på en af byens mange restauranter eller streetfood boder.

Er det din første gang i Berlin?

Har du ikke være i den tyske hovedstad før, så bør du overveje at lægge vejen fordi disse seværdigheder i Berlin:

  • Mindesmærket for Berlinmuren
  • Holocaust-mindesmærket
  • Checkpoint Charlie
  • Alexanderplatz
  • Neues museum
  • Altes museum
  • Brandenburger Tor
  • Berliner Fernsehturm (TV-tårnet)
Har du nogen spørgsmål?

Sidder du tilbage med nogle spørgsmål, så tøv ikke med at kontakte os.

Kontakt os i dag og få tilsendt et gratis, uforpligtende tilbud!

Ring til os +45 44 94 60 90 eller skriv på info@grupperejsebureauet.dk

Skolerejser til Berlin

Berlin er en af Europas mest spændende og interessante byer, og det er derfor ikke underligt, at det er et populært mål for skolerejser. Byen rummer nemlig et væld af kulturelle og historiske seværdigheder.

På en skolerejse til Berlin vil eleverne få et indblik i Tysklands historie og lære om byen på en helt anden måde end i skolen. Her kan I få indblik i de begivenheder, som har været med til at forme byen, og få et bedre kendskab til, hvordan det var at leve i DDR.

I kan vælge mellem forskellige sightseeingture, museer, teatre og andre kulturelle seværdigheder, som giver et godt indblik i byens historie og kultur. Derudover er der også mulighed for at besøge nogle af Berlins berømte og hyggelige markeder, restauranter og shoppingmuligheder.

Tip: Bliv klogere på studierejse til Berlin her.

Derfor skal jeres klasse tage på skolerejse til Berlin

Berlin er en perfekt destination for en skolerejse, da byen giver mulighed for at opleve både historie, kultur, kunst og arkitektur. Her er 6 gode grunde til at tage på skolerejse til Berlin:

  1. I får mulighed for at opleve de mange kulturelle seværdigheder, som Berlin byder på
  2. I kan besøge byens fantastiske museer og gallerier, samt se deres smukke arkitektur
  3. I kan kombinere faglighed og fællesskab og forstærke klassens sammenhold
  4. I får mulighed for at øve jer på de tyske sprogkundskaber
  5. Berlin er en sikker og tryg by at rejse i
  6. Berlin byder på mange restauranter, caféer, shoppingmuligheder, samt en hyggelig atmosfære
Seværdigheder I kan besøge på jeres skolerejse

Berlin er fyldt med ikoniske seværdigheder og aktiviteter, som I kan opleve på jeres skolerejse. Her er samlet 10 bud på seværdigheder, I kan besøge:

  1. Brandenburger Tor: Berlins vartegn og udgør både midtpunkt og skillelinje i Berlins historie. Bygningen blev symbolet på Berlins genforening efter murens fald i november 1989.
  2. Checkpoint Charlie: Som inden murens fald i 1989, var den eneste grænseovergang mellem Øst-og Vestberlin.
  3. Berlins domkirke: Et fantastisk bygningsværk i byggestilen nybarok.
  4. Berlinmuren: Et besøg ved muren er et absolut ’must’. Et besøg på stedet giver en god opfattelse af, hvad hensigten med muren var.
  5. Stasifængslet: Fængslet i Hohenschönhausen i Berlin viser den politiske forfølgelse i det tidligere DDR.
  6. Holocaust-mindesmærket: Et mindesmærke for Europas myrdede jøder, som er beliggende tæt ved Brandenburger Tor i det centrale Berlin.
  7. Sachsenhausen: Et museum og dokumentationscenter for de grusomheder Nazi-styret begik i lejren i perioden 1936-1945.
  8. Zoo Berlin: En af Tysklands største zoologiske haver på 35 hektar, med omtrent 20.000 dyr fordelt på knap 1.400 arter.
  9. Museum für Naturkunde: Et museum hvor du kan opleve en stor samling af gamle dinosaurskeletter og andre udstoppede dyr.
  10. Madame Tussauds: Her kan du opleve 120 voksfigurer af berømtheder fra hele verden, der er udstillet i flere forskellige temaområder.
Hvilken transport skal I vælge til jeres skolerejse?

På en skolerejse til Berlin kan I rejse med bus, tog eller fly. Busrejser er en bæredygtig transport, som er på linje med togrejser. Især store grupper har fordele af en busrejse, da der er et godt overblik over gruppe, transport logistikken er meget fleksibel og ikke mindst prisen er i bund.

Her er 5 fordele ved at rejse med bus til jeres næste skolerejse:

  1. Ved mindst 25 personer er en busrejse den billigste transport
  2. Gruppen bliver kørt fra skolen til hotellet på destinationen
  3. Bussen er til rådighed til udflugter under opholdet
  4. Gruppen bliver rystet godt sammen undervejs
  5. Fleksibilitet i forhold til rejsetidspunkter
Hvilken overnatningsmuligheder er der på jeres skolerejse?

Der er mange muligheder for overnatning på en skolerejse til Berlin. Det afhænger af, hvor mange personer der er i gruppen og hvilke krav der stilles til overnatningen. Det populære valg er hostels, da det er en billig og fleksibel løsning.

6 fordele ved at bruge et rejsebureau

Grupperejsebureauet har mere end 15 års erfaring med skræddersyede grupperejser. Derfor er der en stor sikkerhed og tryghed, samt en række fordele forbundet med et rejsebureau: 

  1. Mulighed for et skræddersyet program, der passer til netop jeres gruppes behov
  2. Hjælp til at organisere transport, overnatning og udflugter
  3. Med Grupperejsebureauet i ryggen får du adgang til helt unik viden om jeres rejsemål
  4. Som rejsebureau har vi adgang til kontakter, der ellers ikke ville være tilgængelige
  5. Din rejsekonsulent er med dig i hele planlægningen – det sparer dig tid
  6. Din rejsekonsulent har indgående kendskab destinationen og kan rådgive om de faglige muligheder

Kontakt os i dag og få tilsendt et skriftligt, uforpligtende tilbud.

Skolerejser tilpasset til lige præcis din klasse

Lad Grupperejsebureauet hjælpe jer videre på rejsen. Ring til os +45 44 94 60 90 eller skriv til os og hør nærmere - vi sidder klar til at hjælpe med at skræddersy en studietur, der passer præcist til jeres behov og ønsker.

Kontakt os hvis I yderligere spørgsmål til jeres grupperejse, er vores medarbejdere klar til at hjælpe.

Hvad skal man se i Berlin?
8 kulturelle oplevelser på studierejsen

Berlin betragtes af mange som Europas nye kulturhovedstad. Tidligere forbandt man byen med krig og kommunisme, men meget er sket siden hen. Foruden sin historie præges byen i dag af både kunst, kultur og moderne industri. Berlin er derfor en oplagt storby at tage til på ferie - eller når klassen skal på studietur.

Her følger 8 kulturelle ting, din klasse kan opleve, når kursen sættes mod den tyske hovedstad. 

8 kulturelle ting, din studieklasse skal opleve i Berlin

1. Brandenburger Tor

Brandenburger Tor er et af Berlins mest ikoniske vartegn og derfor et oplagt sted at starte studieturen. Bygningen ligger centralt i Berlin og er omgivet af mange af byens øvrige seværdigheder. Brandenburger Tor blev opført i 1791 og står i dag som et symbol på frihed og demokrati. Derudover forbinder mange bygningen med Tysklands genforening efter Berlinmurens fald.

2. Berlinmuren

Har man sagt Berlin, må man også sige Berlinmuren. Det markante bygningsværk blev opført for at skille Øst- og Vest-Berlin fra hinanden. I dag kan man se en del af muren på Museumøen. Her er der bl.a. rejst en mindesten for de mange østberlinere, som døde i deres forsøg på at flygte over muren.

3. DDR Museum

I den østlige del af Berlin finder man DDR-Museum. Museet giver gæsterne et indblik i, hvordan det var at leve under kommunismen i det daværende Østtyskland. Foruden sine mange udstillinger har museet genskabt en række kulisser, som gæsterne kan interagere i. Deriblandt tæller en østtysk gade, en lille lejlighed og en kommunistisk købmandsbutik.

4. Olympiastadion

Er man sportsinteresseret, kan man passende lægge studieturen forbi Berlins olympiske stadion. Arenaen blev opført i forbindelse med OL i 1936 og har siden dannet ramme om en række store begivenheder. Foruden baneareal og tilskuerpladser rummer stadionet også to muséer - ét om OL i 1936 og ét om fodboldklubben Hertha BSC.

5. Reichstag

En af Berlins mest besøgte attraktioner er Tysklands parlamentsbygning Reichstag. Bygningen er et oplagt besøgsmål for studierejsende, idet den også fungerer som museum. I museumsafsnittet lærer de studerende en masse om Tysklands politiske historie. På toppen af bygningen finder man desuden den berømte glaskuppel, som er bygningens nye arkitektoniske vartegn.

6. Gedenkstätte (STASI-fængslet)

I bydelen Hohenschönhausen ligger fængselsmuseet Gedenkstätte. Under regimet i Østtyskland fungerede bygningen som fængsel for politiske fanger. På museet får man et dybdegående indblik i de forhold, som fangerne levede under. Mange af museets guides er desuden tidligere indsatte fra fængslet, hvilket gør rundvisningerne endnu mere intense.

7. Berliner Unterwelten

Hvad vil det sige at være på flugt fra kommunismen? Det får man svar på, hvis man lægger studierejsen forbi museet Berliner Unterwelten. Her lærer man om tiden, hvor DDR-borgere forsøgte at flygte til Vestberlin. Nogle flygtede gennem dødbringende barrieremure, andre via. byens kloaksystemer, og en stor del fandt vej til vesten gennem selvgravede tunneller.

8. Potsdam

Har studieturen brug for et afbræk fra storbyen? Så er den historiske by Potsdam sydvest for Berlin et oplagt udflugtsmål. Byen omkranses af talrige søer og skove og er desuden kendt for sine mange smukke bygninger og haver. Som turist kan man se de fleste af byens seværdigheder på mindre end en dag. Dermed bliver der også tid til at slappe af ved søerne.

Få et godt tilbud på jeres næste studietur til Berlin 

Shopping i Berlin: Din guide til byens bedste shoppingsteder

Berlin er meget mere end historie, kunst og kultur. I løbet af de seneste årtier er byen blevet et sandt mekka af butikker og shoppingområder. I dag finder man alt fra internationale designforretninger til budgetvenlige småbutikker. Her følger en liste med 5 af de bedste shoppingsteder i Berlin.

  • Mall of Berlin: Nyt moderne shoppingcenter i centrum med et stort udvalg af internationale mærkevarer - det perfekte sted at gå på jagt efter nye trends.
  • Kurfürstendamm: Berlins svar på Champs Elysées. Gaden rummer alle slags butikker lige fra dyre luksusforretninger til mere prisvenlige butikker.
  • KaDeWe: Ét af Europas største stormagasiner - bugner med lækre varer, og i restauranten på øverste etage kan du nyde en fantastisk udsigt over byen.
  • Alexa Shoppingcenter: Tæt på Alexanderplatz - stort udvalg af butikker og forlystelser, deriblandt biograf, bowlingcenter, lasergame-hal og Escape Room.
  • Designer Outlet Berlin: Centret med de lækre mærkevarer til gunstige priser - rummer tillige en del caféer og spisesteder.

Se vores andre studieture til Tyskland her

8 barer og restauranter for studierejsende i Berlin

Har du lyst til noget lækkert mad? Og skal du videre ud på en hyggelig bar eller ind på en sprudlende Night Club? Her følger en liste med 8 gode mad- og gå-i-byen-steder i Berlin:

  • Restaurant Fernsehturm: Kulinarisk oplevelse i 200 meters højde, og med 360* udsigt
  • Hofbräu Wirtshaus Berlin: Stedet med de mange bayeriske specialiteter og en stor åben Beergarten
  • Smoke & Barrel: Barbecue-retter fra det amerikanske sydstatskøkken - altid lækkert og saftigt
  • Mustafa Gemüse Kebab: Ingen rejse til Tyskland uden Döner kebab- smager bare bedst i Berlin
  • Mein Haus Am See: Café og bar om dagen - Night Club og cocktails, når mørket falder på
  • Mauerwerk Craft Beer: Hyggelig bar med god atmosfære og alverdens specialøl
  • Sport Bar Berlin: Stor og prangende sportsbar med masser af poolborde og alverdens sport på skærmen
  • Maxxim Night Club: Fyr op for dansegulvet, eller nyd en drink eller et glas champagne i et af klubbens mange lounge-områder 

Kontakt

Grupperejsebureauet

MEdlem af