44 94 60 90
Bestil et tilbud

Studietur til Malta

- Tempelriddere, forhistoriske templer og fantastisk landskab

Skræddersyet studietur til Malta

Maltas placering mellem Europa og Afrika har haft en afgørende indflydelse på det lille øriges historie. Her har fønikerne, romerne, araberne, korsridderne og briterne sat deres præg på landets historie, sprog og kultur. 

Tag på studietur eller grupperejse til det lille ørige Malta og få flere tusind års historie serveret på et sølvfad. Hovedøen er ikke større end Langeland og der er derfor aldrig langt til spændende aktiviteter og sjove oplevelser.

Hvad end det faglige indhold er historie, geografi, idræt eller noget helt fjerde, så vil en studierejse til Malta indfri jeres ønsker: gå på opdagelse i verdens ældste tempel Hagar Qim, kør på mountainbike på naboøen Gozo, lær om korsridderne i Valletta eller hør om fremstilling af vin på en af øens vingårde.

Kontakt Grupperejsebureauet i dag for at få skræddersyet en studierejse fuld af gode oplevelser i Malta.

En studietur eller studierejse til Malta giver et rigt fagligt udbytte, fordi:
  • Malta er 7000 års spændende historie serveret på et sølvfad
  • Malta dækker alle fag – f.eks. idræt, kemi, sprog, religion og geografi
  • Maltas har fossiler af dværgelefanter og templer ældre end pyramiderne
  • Malta har været centrum for stormagtspolitik siden fønikerne 1000 år f.kr.
  • Malta kombinerer den faglige læring med fantastiske oplevelser

Se også: De 10 bedste seværdigheder i Malta

Med Grupperejsebureauet bliver din planlægning af studieturen nemmere.

Vi sidder klar til at hjælpe med at tilrettelægge en lærerig studietur og grupperejse til Malta, hvor I får set og oplevet alle de ting, I ønsker.

- Ring tlf: 44 94 60 90 – eller send os en mail!

Priser på studietur til Malta

Priserne er vejledende fra-priser

FLY 5 DAGE / 4 NÆTTER
 01.11.24 - 28.02.25fra kr.2.685,-
 01.03.25 - 31.10.25fra kr.2.785,-

Prisen inkluderer:

  • Flytransport tur/retur inkl. alle skatter og afgifter
  • 4 overnatninger i flersengsværelser
  • 4 x morgenmad
  • Vores katalog 'Let's go' Malta!'
  • 24 timers vagttelefon
  • Afgift til Rejsegarantifonden
  • Udvidet Ansvarsforsikring for Rejsebureauet 

Kontakt os i dag og få tilsendt et skriftligt, uforpligtende tilbud!

Pris pr. deltager

Fra 2.685 kr.

Se flere priser her
Hjælp til planlægning af studierejsen
Der er mange interesser i spil, når du skal arrangere en studierejse. Det faglige indhold, elevernes ønsker, rigtige flytider, godt hotel og så selvfølgelig prisen. Vi har udarbejdet en manual med inspiration og information om planlægning, deadlines, muligheder og en masse gode råd.
Download vores gratis guide med idéer og gode råd til planlægningen af studieturen.
Få inspiration til studieturens faglige indhold
Hvilke byer dækker studieturens faglige temaer? Nogle fag som f.eks. historie, samfund og geografi kan dækkes i alle byer, hvorimod andre fag som oldtid, sprog og religion er mere målrettet bestemte destinationer - vi hjælper gerne med planlægningen af aktiviteter og fagligt indhold.
Download vores faglige guide med idéer til studieturens aktiviteter og faglige indhold.

De 10 bedste seværdigheder på Malta

Klik og læs mere om hver enkelt seværdighed

1. Valletta
2. Hagar Qim-templet
3. Mdina
4. Rabat
5. Den blå grotte
6. Ghar Dalam
7. Maltas parlament
8. Besøg på TV-station
9. Besøg på en vingård
10. Fremstilling af olivenolie

Andre seværdigheder på Malta

1. Valetta

Valletta er på UNESCOs verdensarvsliste og med 320 historiske monumenter et af de mest historisk koncentrerede områder i verden. For at nævne blot nogle få, anbefaler vi at klassen besøger St. Johns katedral fra 1570-erne, Johanniterordenens hovedsæde fra det 16. århundrede (Stormesterens palads) og de øvre Baracca-haver, der blev anlagt midt i byens forsvarsværk i 1661 som et rekreations- og eksercitsområde for riddere.

Tag eleverne med på en byvandring i Maltas hovedstad og administrative centrum Valletta, som blev anlagt af Johanniterordenen i 1500-tallet.

En sejltur rundt om Valletta fra Grand Harbour er i øvrigt en smuk tur, hvor man fra vandsiden har et godt vue over byens imponerende fæstningsværker.

2. Hagar Qim-templet

Verdens ældste templer ligger på Malta og er opført mere end tusind år før de ældste pyramider i Ægypten. De to mest berømte, Hagar Qim og Mnajdra-templerne ligger side om side på Maltas sydkyst med en formidabel og uspoleret udsigt over havet.

Templerne er opført af tonstunge kalksten, og ingen ved præcist, hvordan det har kunnet lade sig gøre uden moderne hjælpemidler. Hvad templerne har været brugt til, kan man også kun gisne om – indviet til en frugtbarhedsgudinde, et soltempel, helligdom for druider. Forslagene er mange, men svaret får vi nok aldrig.

På en studierejse til Malta er et besøg i templerne et must, hvis I rejser med fagene historie eller oldtidskundskab

3. Mdina

Det siges, at Mdina er den mindste, mest kompakte og bedst bevarede middelalderby i verden, og med sine blot 1,5 km2 og 400 indbyggere lyder det rigtigt.

Hvis I rejser med faget historie, så tag en tur til Maltas første hovedstad, hvor ørigets adel byggede deres paladser. Og man forstår hvorfor – den befæstede by er højt belilggende midt på øen, så herfra er der udsyn over hele øriget. Ingen fjende kan snige sig ind her. Byens hovedattraktion er nok St. Pauls katedral, som ifølge overleveringen er bygget dér, hvor Paulus døbte den romerske statholder Publicus i år 60.

4. Rabat

Fem minutters gang fra Mdina ligger Rabat, som oprindeligt var Mdinas forstad men i dag en by i sin egen ret. De største attraktioner i Rabat er St. Pauls grotte, hvor det siges at Paulus opholdt sig mens han forkyndte den kristne tro på Malta, og det enorme underjordiske net af katakomber. De nemmest tilgængelige er St. Agathas katakomber.

5. Den Blå Grotte

Den Blå Grotte er i virkeligheden flere grotter, der tilsammen udgør et helt særligt naturfænomen på Malta. Beliggenheden, sollyset og havets spejlinger giver et særegent lys inde i grotten, særligt om formiddagen. Hvis vejret tillader det, så tag klassen med på sejltur igennem de i alt seks grotter.

Malta er fyldt med spændende aktiviteter og fantastiske oplevelser for alle grupper.

"Jeg har valgt at benytte Grupperejsebureauet mange gange, både til studierejser og faglige kurser for lærerne i udlandet. Jeg oplever altid, at Grupperejsebureauet har gjort sit hjemmearbejde grundigt. De har har besøgt hotellerne og nærområdet, og sørger for at ramme vores behov perfekt. Jeg får rigtig god service og uanset om turen går til Malta eller New York matcher de konkurrenterne i pris - ofte med bedre flytider. Jeg kan varmt anbefale Grupperejsebureauet!"
Annemette Plambech Slagelse Gymnasium
6. Ghar Dalam

Ghar Dalam (’Mørkets hule’) er helt afgørende for forståelsen af Maltas allertidligste historie. Rejser I med hisotrie og geografi, så skal I ikke snyde jer selv for et besøg her.

I Ghar Dalam, der strækker sig mere end 200 meter ind i kalkstenen, er der tegn på menneskelig beboelse helt tilbage til 7400 f.Kr. og i de nederste stratigrafiske lag er fundet fossiler af dværgelefanter og små flodheste, der kom til Malta for mere end 500.000 år siden. De er udstillet i det tilhørende museum.

7. Maltas parlament

Skal I have et samfundsfagligt indslag på studieturen, så kan et besøg i Maltas parlament være udbytterigt. Parlamentet ligger på Freedom Square i Valletta, og ved en rundvisning får I en grundig gennemgang af det politiske system.

8. Besøg TV-station

Public Broadcasting Services er Maltas nationale TV-station. Rundvisningen er et godt supplement, når I rejser med mediefag og kommunikation – her får I et godt indblik i produktion og distribution, og det viser Maltas placering i nyhedslandskabet.

9. Besøg på en vingård

Det er måske de færreste, der forbinder Malta med produktion af vin, men igennem de seneste år er vinfremstilling vundet mere og mere frem. Malta har endog fået sin egen kvalitets-klassifikation, dok.

På et vingårdsbesøg får eleverne en grundig gennemgang af fremstillingsprocessen fra ’jord til flaske’. Vinplanten, presse- og gæringsprocessen, lagringen, aftapning gennemgås og til sidst besøges vinkældrene og vinsmagning

10. Fremstilling af olivenolie

I tråd med den udvikling, den maltesiske vin har gennemgået, så er der også i de senere år mere og mere fokus på fremstillingen af olivenolie. En tusindår gammel tradition på Malta, som ellers var gået i glemmebogen, er nu atter blevet populær. I september og oktober kan klassen overvære selve presningen

Andre seværdigheder på studieturen til Malta

Malta er fyldt med gode faglige tilbud til skoler, gymnasieklasser og andre grupperejser.

Her er et par links til spændende aktiviteter og faglige på besøg på Malta:

Ring til os +45 44 94 60 90 eller send os en mail og hør nærmere - vi sidder klar til at hjælpe med at skræddersy en studietur, der passer præcist til jeres behov.

Kontakt os i dag og få tilsendt et skriftligt, uforpligtende tilbud.

Kontakt

Grupperejsebureauet

MEdlem af