44 94 60 90
Bestil et tilbud

Studietur til Krakow

- Politisk historie, EU og Auschwitz

Studietur til Krakow

Kulturelt rig, historisk fascinerende, smukt beliggende og forholdsvis billig. Sådan kan Krakow beskrives helt kort.

Krakow er i dag Polens kulturelle og intellektuelle hovedstad og er et oplagt for en studierejse uanset tema og faglig linje.

Krakows historiske middelaldercentrum er en af Østeuropas smukkeste. Byen slap relativt nådigt igennem bombardementer og ødelæggelser under 2. verdenskrig og Krakow blev sparet den ødelæggelse, der ramte Warszawa. Byens rige kulturarv opstod relativt uskadt efter krigen Krakows historiske centrum er indskrevet på UNESCOs liste over World Heritage Sites.

Tag på studietur eller grupperejse til Krakow og mærk historiens vingesus i de smukke omgivelser.

Kontakt Grupperejsebureauet i dag for at få skræddersyet en studierejse fuld af gode oplevelser i Krakow.

En studietur eller studierejse til Krakow giver et rigt fagligt udbytte, fordi:
  • Krakow er kultur og tradition
  • Krakow er historie fra middelalder til 2. verdenskrig
  • Krakow er Polens katolske hovedsæde
  • Krakow dækker alle fag f.eks. historie, religion og samfundsfag
  • Krakow tilbyder kunst og kultur

Se også: De 10 bedste seværdigheder i Krakow

Med Grupperejsebureauet bliver din planlægning af studieturen nemmere.

Vi sidder klar til at hjælpe med at tilrettelægge en lærerig studietur og grupperejse til Krakow, hvor I får set og oplevet alle de ting, I ønsker.

Vil du vide mere om Krakow, eller har du brug for hjælp til det faglige program?

- Så ring tlf: +45 44 94 60 90 – eller send os en mail!

Priser på studietur til Krakow

Priserne er vejledende fra-priser

BUS 6 DAGE / 3 NÆTTERANTAL PERSONER4965
01.11.23 - 28.02.24fra kr.1.850,-1.635,-
01.03.24 - 31.10.24fra kr.2.235,-1.950,-
 FLY 5 DAGE / 4 NÆTTER
 01.11.23 - 28.02.24fra kr.2.495,-
 01.03.24 - 31.10.24fra kr.2.895,-
Prisen inkluderer:
  • Fly- eller bustransport tur/retur inkl. alle skatter og afgifter
  • 3 eller 4 overnatninger i flersengsværelser
  • 3 eller 4 x morgenmad
  • Vores katalog 'Let's go' Krakow!'
  • 24 timers vagttelefon
  • Afgift til Rejsegarantifonden
  • Udvidet Ansvarsforsikring for Rejsebureauet

 Kontakt os i dag og få tilsendt et skriftligt, uforpligtende tilbud!

Pris pr. deltager

Fra 1.635 kr.

Se flere priser her
Hjælp til planlægning af studierejsen
Der er mange interesser i spil, når du skal arrangere en studierejse. Det faglige indhold, elevernes ønsker, rigtige flytider, godt hotel og så selvfølgelig prisen. Vi har udarbejdet en manual med inspiration og information om planlægning, deadlines, muligheder og en masse gode råd.
Download vores gratis guide med idéer og gode råd til planlægningen af studieturen.
Få inspiration til studieturens faglige indhold
Hvilke byer dækker studieturens faglige temaer? Nogle fag som f.eks. historie, samfund og geografi kan dækkes i alle byer, hvorimod andre fag som oldtid, sprog og religion er mere målrettet bestemte destinationer - vi hjælper gerne med planlægningen af aktiviteter og fagligt indhold.
Download vores faglige guide med idéer til studieturens aktiviteter og faglige indhold.

Auschwitz - den vestlige civilisations dybeste ar

Trods årene der er gået siden koncentrationslejrens rædsler, er Auschwitz-Birkenau mere besøgt end nogen sinde.

Et besøg er en dyster og voldsom oplevelse, men vigtig i studiet af menneske og samfund, historie og demokrati. 

De 10 bedste seværdigheder i Krakow

Klik og læs mere om hver enkelt seværdighed!

1. Auschwitz-Birkenau
2. Schindlers fabrik
3. Wieliczka saltmine
4. Wavel-højen
5. Besøg på FIATs bilfabrikker
6. Kazimierz – det jødiske kvarter
7. Nowa Huta – den kommunistiske mønsterby
8. Vandkraftværk
9 Bryggeri I Tychy
10. Skolebesøg i Krakow

Andre seværdigheder i Krakow

1. Auschwitz-Birkenau

Der er intet behageligt eller formildende ved at besøge Auschwitz. Det er grufuldt, skrækkeligt og absolut centralt for vores forståelse af en af de mest grusomme begivenheder i nyere historie og et besøg her er et 'must' for en studietur til Krakow.

Auschwitz blev indrettet i 1940 i et kasernekompleks og var primært beregnet til politiske fanger fra Polen, hvorimod det nærliggende Birkenau, eller Auschwitz II, blev opført i 1941-42 som en decideret udryddelseslejr i forlængelse af nazisternes beslutning om at gennemføre det systematiske folkemord på jøderne. Samlet set vurderes det, at ca. 1 million mennesker mistede livet i Auschwitz-Birkenau.

2. Schindlers fabrik

Tag eleverne med på besøg på Schindlers fabrik. Den tyske industrimand og nazist Oskar Schindler så en mulighed for billig arbejdskraft blandt Krakows jøder til sin fabrik, som fremstillede potter og pander til den tyske hær. I Krakow blev han øjenvidne til tyske soldaters klapjagt på jøderne i byen, og han tog alle midler i brug for at beskytte de ansatte jøder mod soldaternes brutalitet. Det anslås, at Oskar Schindler har reddet flere end tusind jødiske liv.

Fabrikken er i dag indrettet som museum, der fortæller ikke blot Oskar Schindlers men hele Krakows historie i perioden 1939-1945.

3. Wieliczka saltmine

En af Polens helt store eksportvarer i ældre tid var salt fra saltminerne i Wieliczka, og gennem 750 år havde mange deres daglige gang i de dybe minegange – og nu kan I tage eleverne med under jorden.
Det er dog ikke minearbejdet, der imponerer under et besøg, men derimod de smukke underjordiske kamre og kapeller, som minearbejderne igennem tiden har skabt. Mest imponerende er den underjordiske katedral, hvor alt er udhugget i salt. Her holdes i øvrigt stadig messe tid til anden. Wieliczka saltmine er som ingen andre steder og et spændende udflugtsmål på studierejsen.

4. Wawel-højen

Den enorme Wawel-høj står som et uudsletteligt vartegn over Krakow. Højen er tæt forbundet med Krakows mytehistoriske selvforståelse: ifølge legenden boede en fæl drage i en hule ved foden af Wawel-højen, som blev slået ihjel af den polske konge Krakus.

Wawel-højen har altid været forbundet med det polske kongehus, og er historie og samfundsforhold en del af studieturens fagretning, så er et besøg på højen oplagt: det imponerende Wawel-slot husede i hundrevis af år de polske konger og i den nærliggende domkirke blev Polens første konge kronet i 1320.

Domkirken er ligeledes sidste hvilested for Polens konger, notabiliteter og nationalhelte, og det er muligt at komme i kælderen og se sarkofagerne. Også Polens tidligere præsident Lech Kaczynski, der omkom i flystyrtet ved Smolensk i 2010 sammen med 95 andre fremtrædende politikere og militærfolk, ligger i krypten under Domkirken.

5. Besøg på bilfabrik

Hvis I skal på studietur til Krakow med tekniske fagretninger, så er det oplagt at besøge en bilfabrik. Små 100 km fra byen har Fiat fabrikker, og der er mulighed for at se produktionen.

Krakow er fyldt med spændende aktiviteter og fantastiske oplevelser for alle grupper.

"Jeg har rejst med flere gymnasieklasser til tre forskellige rejsemål, bl.a. Firenze, Lissabon og Athen og har hver gang oplevet en professionel service og kompetent vejledning i Grupperejsebureauet. Der har været en villighed til at hjælpe i alle situationer."
Angela Carstensen, Lektor Marie Kruses Gymnasium i Farum
6. Kazimierz - det jødiske kvarter

Hvis studierejsens faglige fokus er historie og religion, så skal I tage til den jødiske bydel Kazimierz. Bydelen opstod i 1400-tallet som følge af en stor brand i byens centrum. Jøderne blev flyttet til Kazimierz og her boede de frem til 2.verdenskrig, hvor nazisterne deporterede jøderne til en ghetto på den anden side af Wisla-floden. 
Kazimierz forfaldt efter krigen, men er i dag jødisk kulturcenter, og der er en vis opblomstring i bydelen. En stor del af æren skal nok tilskrives, at dele af Steven Spielbergs Schindlers liste er filmet her. I Kazimierz ligger Krakows synagoger og jødiske kirkegård, som absolut er et besøg værd.

7. Nowa Huta - den kommunistiske mønsterby

I 1949 blev de første spadestik taget til opførelsen af byen Nowa Huta (’det nye stålværk’) 15 km øst for Krakow. Som kommunistisk utopisk idealby skulle den tjene som modstykke til det meget katolske Krakow og være arbejdernes by centreret omkring stålværket. 

Nowa Huta er anlagt om en central plads, hvorfra vejene udgår i en stjerneform adskilt af store grønne områder. Her skulle være plads og lebensraum for det arbejdende folk. Dog gik det ned ad bakke for stålværket og Nowa Huta forfaldt igennem en periode. I dag er Nowa Huta dog ved at blive vækket til live igen som et hipt boligkvarter. Er den kolde krig og kommunismen studieturens faglige fokus, så er Nowa Huta et besøg værd.

8. Vandkraftværk

Rejser I med fagene fysik, matematik eller naturfag, så kan I besøge et vandkraftværk ca. 120 km fra Krakow, hvor der vil være rundvisning og gennemgang af værkets virke og historie. Besøget varer ca. 2 timer

9. Bryggeri i Tychy

Besøg et ølbryggeri, hvis I rejser med faget kemi. Bryghuset er et af Polens ældste og har været i produktion siden 1700-tallet. Der vil være en gennemgang af hele produktionen på en rundvisning.

10. Skolebesøg i Krakow

Besøg en skole i Krakow og få et indblik i det polske skoleundervisningssystem. Under besøget vil der være rundvisning på skolen samt mulighed for at tale med lærere og elever. Det gavner elevernes globale udsyn interkulturelle forståelse at få indsigt i et andet lands skolevæsen.

Andre seværdigheder i Krakow

Krakow er fyldt med spændende aktiviteter og faglige tilbud til skoler, gymnasieklasser og andre grupperejser.

Her er et par links til andre spændende oplevelser og faglige på besøg på studieturen:
  • Wavel-slottet
    Slottet husede igennem århundreder de polske konger, i dag museum
  • Wavel Katedralen
    Her blev Polens første konge kronet i 1320 og domkirken er sidste hvilested for landets konger
  • Mariakirken
    Kirken dominerer Krakows markedsplads
  • Ojcowski nationalpark
    Kalkstensklipper, dybe grotter, grønne dale og slugter
  • Klædehallerne
    Besøg de gamle markedshaller, som kaldes verdens ældste shoppingcenter
  • Nationalmuseet
    Bliv klogere på polsk kunst gennem tiden

Ring til os +45 44 94 60 90 eller send os en mail og hør nærmere - vi sidder klar til at hjælpe med at skræddersy en studietur, der passer præcist til jeres behov.

Kontakt os i dag og få tilsendt et skriftligt, uforpligtende tilbud.

Kontakt

Grupperejsebureauet

MEdlem af