44 94 60 90
Bestil et tilbud

Studietur til Berlin

- Tag på studierejse til Berlin og få indsigt i Europas dramatiske historie

Studietur til Berlin

I Berlin er historien om Europa allestedsnærværende. Muren er faldet for længst og kunst, kreativitet og kultur blomstrer. Berlin formår at være i konstant fremdrift og samtidig stå ved sin dunkle og dramatiske fortid. 

Er I på udkig efter en billig, men fantastisk studietur, studierejse eller grupperejse, behøver I ikke lede længe. Berlin ligger ganske få timers kørsel syd for Danmark og med den tyske hovedstads fascinerende historie og frodige kulturliv, kan studieture eller skolerejser til Berlin ikke undgå at gøre indtryk. Om klassen rejser med historie, samfundsfag, kunst, bykultur, sprog eller teknologi, så er Berlin en oplagt destination. 

Med vores historiske slægtsskab - på godt og ondt - er Berlin et godt startpunkt for unge menneskers udenlandsrejser.

Kontakt Grupperejsebureauet i dag for at få skræddersyet en studierejse fuld af gode oplevelser i Berlin:

Derfor skal jeres klasse tage på studierejse til Berlin

En studietur eller studierejse til Berlin giver et rigt fagligt udbytte, fordi:

  • Berlin er kernen i forståelsen af Europas nyere og ældre historie
  • Berlin er en mangfoldighed af billedkunst, arkitektur, teater og musik
  • Den kolde krigs historie er spændende undervisning for en skoleklasse
  • Berlin byder på en mangfoldighed af oplevelser for enhver grupperejse
  • Hver bydel i Berlin har sin egen historie, sin egen kultur og sin egen atmosfære

Se også: De 10 bedste seværdigheder i Berlin

Med Grupperejsebureauet bliver din planlægning af studieturen nemmere.

Vi sidder klar til at hjælpe med at tilrettelægge en lærerig studietur og grupperejse til Berlin, hvor I får set og oplevet alle de ting, I ønsker.

- Ring tlf: +45 44 94 60 90 – eller skriv til os!


Priser på studietur til Berlin

Priserne er vejledende fra-priser

BUS - 4 dage / 3 nætterAntal personer4965
 01.11.24 - 28.02.25 fra kr. 1.440,- 1.295,-
 01.03.25 - 31.10.25 fra kr. 1.595,- 1.450,-
FLY  - 5 dage / 3 nætter
01.11.24 - 28.02.25 fra kr. 1.695,-
01.03.25 - 31.10.25fra kr. 1.895,-
TOG - 5 dage / 3 nætter
01.11.24 - 28.02.25 fra kr. 1.685,-
01.03.25 - 31.10.25fra kr. 1.950,-

Prisen inkluderer:

  • Fly-, bus- eller togtransport tur/retur inkl. alle skatter og afgifter
  • 3 eller 4 overnatninger i flersengsværelser
  • 3 eller 4 x morgenmad
  • 24 timers vagttelefon
  • Vores katalog 'Let's go' Berlin!'
  • Afgift til Rejsegarantifonden
  • Udvidet Ansvarsforsikring for Rejsebureauet

Kontakt os i dag og få tilsendt et gratis, uforpligtende tilbud!

Pris pr. deltager

Fra 1.440 kr.

Se flere priser her
Bæredygtige studierejser med bus
Busrejser er en bæredygtig transport på linje med togrejser. Især store grupper har fordele af en busrejse, da der er et godt overblik over gruppe, transportlogistikken er meget fleksibel og ikke mindst prisen er i bund.
Fordelene ved en studietur med bus:
  • Ved mindst 25 personer er en busrejse den billigste transport
  • Gruppen bliver kørt fra skolen til hotellet på destinationen
  • Bussen er til rådighed til udflugter under opholdet
  • Gruppen bliver rystet godt sammen undervejs
  • Pause hver 4. time, hvor man kan strække benene
  • Fleksibilitet i forhold til rejsetidspunkter
Hjælp til planlægning af studierejsen
Der er mange interesser i spil, når du skal arrangere en studierejse. Det faglige indhold, elevernes ønsker, rigtige flytider, godt hotel og så selvfølgelig prisen. Vi har udarbejdet en manual med inspiration og information om planlægning, deadlines, muligheder og en masse gode råd.
Download vores gratis guide med idéer og gode råd til planlægningen af studieturen.

Berlin er meget mere end historie

Studierejser til Berlin har ofte fokus på 2. verdenskrig og den kolde krig og med god grund. Den tyske hovedstad har spillet en central rolle i Europas historie og gør det stadig.

Berlin skulle opfinde sig selv efter 2. vendenskrig og murens fald. Den proces har skabt et dynamisk og ukonventionelt kunstnermiljø, der har præget byen gennem de senere årtier. Kreativiteten sætter sine farverige spor i bymiljøet, især i områderne Prenzlauer Berg, Mitte og Kreuzberg.

I Berlin er der ikke langt fra opera til gøglere, fra kunstmuseum til street-art og fra før til nu.

De 10 bedste seværdigheder i Berlin

Klik og læs mere om hver enkelt seværdighed herunder.

1. Brandenburger Tor
2. Checkpoint Charlie
3. Rigsdagskuplen
4. Berlinmuren
5. Stasifængslet
6. East Side Gallery
7. Sachsenhausen
8. Berliner Unterwelten
9. Olympia Stadion
10. Museumsinsel

Andre seværdigheder

1. Brandenburger Tor

Den nyklassicistiske byport fra 1795 er et godt udgangspunkt for studieturens temaer omkring Berlin. Brandenburger Tor er Berlins vartegn og udgør både midtpunkt og skillelinje i Berlins historie. En byrundtur med fag som geografi, historie, samfund eller politik kan naturligt starte her ved den største af Berlins 18 oprindelige byporte.

Brandenburger Tor blev symbolet på Berlins genforening efter murens fald i november 1989. Mellem 1961 og 1989 var adgangen gennem porten spærret af Berlinmuren, som løb vest herfor. Brandenburger Tor blev officielt åbnet for gennemgående trafik d. 22 december 1989 og over 100.000 mennesker kom for at fejre begivenheden.

2. Checkpoint Charlie

Checkpoint Charlie var, inden murens fald i 1989, den eneste grænseovergang mellem Øst-og Vestberlin. I dag er der ikke meget tilbage af den gamle grænseovergang, men der er opsat en rekonstruktion af den amerikanske hærs vagthus samt det store skilt med ”you are leaving the American Sector” på den vestlige side. Det nærliggende museum Haus am Checkpoint Charlie har en stor samling, der beretter om den kolde krigs grænsekonflikter og konstruktionen af Berlinmuren. Her er også flere vidnesbyrd om de mange kreative flugtforsøg fra Østberlin til Vesten.

3. Rigsdagskuplen

Rigsdagen er hjemsted for den tyske Forbundsdag og er med sin moderne glaskuppel en af de mest populære seværdigheder i Berlin. Rigsdagens dramatiske historie siden det 19. årh. er levende fortalt gennem tekst og billeder, så både lærere og elever bliver beriget. Udover udsigten over Berlin og de spændende historier, er kuplen en arkitektonisk oplevelse, som  bør indgå i enhver studierejse til Berlin. Kuplen, som man kan gå rundt i, er åben for besøgende og giver en fascinerende udsigt over byen. Det er muligt at bestille guidede eller selvguidede besøg.

4. Berlinmuren

Et besøg ved muren er et absolut ’must’ og et besøg på stedet giver en meget god opfattelse af, hvad hensigten med muren var. Ved Bernauer Strasse forsøgte mange desperate tyskere at forcere muren på et utal af måder. Mindesmærket, Gedenkstätte Berliner Mauer, ligger i Bernauer Strasse sammen med Dokumentationzentrum Berliner Mauer og Kapelle der Versöhnung.

Har studieturen den kolde krig på programmet, er Berlinmuren en første prioritet.

5. Stasifængslet

Fængslet i Hohenschönhausen i Berlin viser den politiske forfølgelse i det tidligere DDR. Tusinder af modstandere af regimet var udsat for det hemmelige Østtyske politis brutale forhør og fængslinger. Da det ofte er tidligere indsatte, der forestår rundvisningen, vil historien være meget personlig og levende fortalt og derfor kan indtrykkene og oplevelsen være meget stærk. Det er også muligt at arrangere længere interview.

Berlin er fyldt med spændende aktiviteter og fantastiske oplevelser for alle grupper.

"Her på Gribskov Efterskole, skulle vi for en del år tilbage, bruge en studierejse for ca. 80 elever til Berlin, med meget kort varsel (5 dage). Helt tilfældigt fandt vi Grupperejsebureauet, og det har vi aldrig fortrudt. Vi fik den bedste service og siden har vi hvert år brugt Grupperejsebureauet og har et super godt samarbejde."
Stella Rolin, sekretær Gribskov Efterskole

East Side Gallery i bydelen Friedrichshain, er en kunstsamling af vægmalerier på det længste stykke af den tilbageværende del af Berlinmuren, i alt 1.316 meter. Galleriet blev skabt i 1990, da kunstnere fra hele verden gik sammen om at forvandle østsiden af muren til et gigantisk kunstværk. Der blev i alt malet 106 malerier. Særlig kendt er vægmaleriet af Honecker og Bresjnev i et intens kys. To danske kunstnere bidrog med værket ”Himlen over Berlin”. Desværre blev denne del af muren fjernet i 2003 af en investor, der har købt grunden bag muren.

7. Sachsenhausen

Sachsenhausen ligger 40 km nord for Berlin og er i dag museum og dokumentationscenter for de grusomheder Nazi-styret begik i lejren i perioden 1936-1945. Omkring 200.000 fanger menes at have været placeret i Sachsenhausen, hvoraf omkring 100.000 døde i lejren. I 1945-1950 anvendtes lejren som sovjetisk speciallejr.

Der er ikke så meget tilbage af lejren, men den giver alligevel et indtryk af de myrderier og rædsler, der foregik.

8. Berliner Unterwelten

Oplev Berlins byhistorie fra et usædvanligt perspektiv. Berliner Unterwelten har siden 1999 modtaget besøgende i det underjordiske anlæg. Oplev nogle af Berlins hemmelighedsfulde og glemte bunkeranlæg, der rummer alt lige fra kirkegårde, skjulte beskyttelsesrum, kloaker, U-Bahn, glemte motorveje og en flyfabrik.

En studietur med historie og samfund skal opleve 2. verdenskrig og den kolde krig på nært hold ved en rundvisning i Berliner Unterwelten.

9. Olympiastadion

Olympiastadion blev bygget af det nazistiske Tyskland til sommerolympiaden 1936. Stadionet har i dag plads til 75.000 tilskuere og er til dagligt hjemsted for fodboldklubben Hertha Berlin. Efter lange diskussioner blev det i 1998 besluttet at renovere stadionet og i 2004 stod det nyrenoverede stadion klar igen. Det er muligt at bestille guidede besøg, men man kan også gå rundt selv med audioguides.

10. Museumsinsel

Museumsøen ligger i floden Spree i det centrale Berlin. Her ligger 5 museer – Pergamon Museum, Neue Museum, Alte Museum, Alte Nationalgalerie og Bode Museum. Se b.la. Pergamon-alteret og Ishtarporten på Pergamon Museum, busten af Nefertiti på Neue Museum, den imponerende antiksamling på Alte Museum, moderne kunst på Alte Nationalgalerie og den byzantinske kunst- og skulptursamling på Bode Museum.

Området i sig selv er et besøg værd med de smukke, gamle museumsbygninger, Berlins domkirke, som også ligger her og broerne over floden. Museumsøen og området Nicolaiviertel er Berlins ældste bydel.

Andre seværdigheder på studieturen til Berlin

Berlin er fyldt med gode faglige tilbud til skoler, gymnasieklasser og andre grupperejser.

Her er et par links til andre spændende oplevelser og faglige på besøg på studieturen:

Kontakt os i dag!

Ring til os +45 44 94 60 90 eller skriv til os og hør nærmere - vi sidder klar til at hjælpe med at skræddersy en studietur, der passer præcist til jeres behov.

Kontakt os i dag og få tilsendt et skriftligt, uforpligtende tilbud.

FAQ om Berlin

Herunder har vi besvaret fire ofte stillede spørgsmål om en studietur til Berlin.

1. Hvad skal man se i Berlin?

Når man besøger Berlin, er der mange spændende sightseeing muligheder at udforske. Her er et par eksempler på, hvad man bør se:

  • Brandenburger Tor: Dette ikoniske vartegn er et must-see i Berlin. Det er en imponerende port, der symboliserer byens historie og genforening.
  • Berlinmuren: En vigtig del af Berlins historie er Berlinmuren. Besøg East Side Gallery for at se de farverige kunstværker, der pryder murens rester.
  • Museumsinsel: Hvis du er interesseret i kunst og kultur, bør du besøge Museumsinsel. Her finder du en samling af verdensklasse museer, herunder Pergamonmuseet og Neues Museum.
  • Checkpoint Charlie: Dette var en af de mest kendte grænseovergange mellem Øst- og Vestberlin under den kolde krig. Besøg museet og lær mere om Berlins delte historie.
  • Alexanderplatz: Dette er et populært mødested og shoppingområde i Berlin. Besøg Fernsehturm for at få en fantastisk udsigt over byen.

Disse er blot nogle af de mange attraktioner, der venter på dig i Berlin. Udforsk byen og oplev dens rige historie og kultur.

Læs også: Hvad skal man se i Berlin? 

2. Hvad koster en studietur til Berlin?

Prisen for en studietur til Berlin kan variere afhængigt af forskellige faktorer såsom antallet af dage, personer, indkvartering og transport. 

Hos grupperejsebureauet kan du få priser fra 1.295 kr. for en 4-dages tur. Det er dog vigtigt at bemærke, at priserne kan ændre sig afhængigt af sæson, gruppestørrelse og eventuelle tilpasninger til rejsen. Vi anbefaler at kontakte Grupperejsebureauet for at få et præcist tilbud baseret på jeres specifikke behov og ønsker for studieturen til Berlin.

3. Hvor skal jeg bo i Berlin?

Berlin byder på masser af gode overnatningsmuligheder, lige fra luksushoteller til mere budgetvenlige hostels. Generelt set er det relativt billigt at bo i Berlin, dog kan det være lidt dyrt at bo i centrum, mens det i byens ydre områder er noget billigere. 

Vi har foreslået 5 bykvarterer med gode overnatningssteder, som du kan læse om her: Hvor skal man bo i Berlin?

4. Kan I give nogle gode Berlin rejsetips?

Her er tre gode rejsetips hvis man skal til Berlin:

  1. Planlæg din rejse godt: Berlin er en stor by med mange seværdigheder og aktiviteter. Det er en god idé at lave en rejseplan på forhånd for at sikre, at du får mest muligt ud af tiden. Prioriter de seværdigheder, du gerne vil besøge, og sørg for at reservere billetter til populære attraktioner på forhånd for at undgå lange køer.
  2. Udforsk byen til fods eller på cykel: Berlin er en meget cykel- og gå venlig by. Det er en fantastisk måde at opleve byen på. Derfor anbefaler vi at leje en cykel eller tage en gåtur gennem byens forskellige kvarterer, for at opdage skjulte perler og opleve den lokale atmosfære. Du kan også tage en guidet cykeltur for at få en dybere forståelse af byens historie og kultur.
  3. Prøv den lokale mad og drikke: Berlin er kendt for sin mangfoldige madscene, så prøv nogle af de mange lokale specialiteter og restauranter. Besøg en af ​​de mange gadekøkkener for at smage på currywurst eller prøv en autentisk tysk øl i en traditionel biergarten. Glem ikke at prøve Berliner Pfannkuchen (en slags berlinerbolle) og Döner kebab, som er populære gade snacks rundt omkring i byen. Læs mere om spisesteder i Berlin her.

Kontakt

Grupperejsebureauet

MEdlem af