Brede boulevarder, små tapasbarer, monumentale museer og et enormt fodboldstadion. Madrid, Europas højest beliggende storby, tager kampen op med de mest populære europæiske storbyer og er som skabt til at give en uforglemmelig studietur eller skolerejse.
Spaniens monarker har gennem tiderne skænket Madrid fantastiske kunstsamlinger, som danner grundlag for tre store kunstmuseer af international standard: Pradomuseet, der huser en af verdens største samlinger af europæisk kunst fra det 12. til det 19. århundrede, Museo Reina Sofia med en stor samling af kunst fra det 20. århundrede og Thyssen-Bornemisza museum, der huser verdens næststørste private samling af moderne kunst.
For lærere og elever med interesse for kunst er Madrid det ideelle rejsemål.
Kontakt Grupperejsebureauet i dag for at få skræddersyet en studierejse fuld af gode oplevelser i Madrid.
Se også: De 10 bedste seværdigheder i Madrid
Vi sidder klar til at hjælpe med at tilrettelægge en lærerig studietur og grupperejse til Madrid, hvor I får set og oplevet alle de ting, I ønsker.
- Ring tlf: 44 94 60 90 – eller send os en mail!
Priserne er vejledende fra-priser
FLY 5 DAGE / 4 NÆTTER | ||
---|---|---|
01.11.24 - 28.02.25 | fra kr. | 2.685,- |
01.03.25 - 31.10.25 | fra kr. | 2.785,- |
Prisen inkluderer:
Kontakt os i dag og få tilsendt et skriftligt, uforpligtende tilbud!
Klik og læs mere om hver enkelt seværdighed
1. Museo Nacional del Prado
2. Museo Thyssen-Bornemisza
3. Centro de Arte Reina Sofia
4. Valle de los Caídos - De Faldnes dal
5. La Ventas - tyrefægterarena
6. Real Madrids stadion Santiago Bernabéu
7. Kongeslottet Palacio Real
8. Avisen El País
9. Vingården Bodegas Osborne
10. Plaza Mayor
Prado kunstmuseum i Madrid, grundlagt 1819 med de spanske kongers samlinger, er indrettet i en rigt skulptursmykket ny klassicistisk bygning, opført 1785-1830 efter tegninger af Juan de Villanueva 1739-1811.
Prado-museet er et velrenommeret og anerkendt kunstmuseum, der rummer en af verdens største samlinger af spansk malerkunst. Værker af Goya og Velázquez kan især fremhæves, men museet har også imponerende samlinger af italienske og flamske kunstnere.
En studietur eller skolerejse til Madrid bør altid indeholde et besøg på Prado-museet.
Museets samling giver et bredt overblik over vestlig kunst fra 1300-1900-tallet og man får et godt indblik i de forskellige skoler inden for europæisk kunst de sidste 500-600 år. Oprindeligt var det Baron Thyssen-Bornemisza de Kászon private kunstsamling, som han påbegyndte i 1920’erne, men i 1992 solgte hans søn den store samling til den spanske stat.
I dag indeholder museet mere end 1000 værker fra den tyske renæssance, de hollandske malere, impressionismen, post-impressionismen og senere epoker inden for malerkunsten.
Museet Reina Sofia, der åbnede i 1992, rummer en af verdens største samlinger af moderne kunst, dog med hovedvægten på de store spanske malere som Salvador Dalí, Pablo Picasso og Joan Miró. Mest kendt er et af Picasso hovedværker Guernica, som beskriver bombningen af den baskiske by Guernica i 1937 under den spanske borgerkrig.
Museet er tredje ben i den ’Gyldne Kunst-Triangel sammen med Prado museet og Museo Thyssen-Bornemisza.
Valle de los Caídos er et omstridt mindesmærke fra den spanske borgerkrig. General Franco lod det opføre i årene efter 1940 i et klippefyldt område 60 km nordvest for Madrid. Hensigten var at skabe et mindesmærke for borgerkrigens ofre, men da Franco døde i 1975 blev han begravet i mausolæet. Valle de los Caídos har siden været betragtet som Francos grav. Det har medført megen kritik og i 2019 blev Francos jordiske rester flyttet til et gravsted i udkanten af Madrid – under voldsomme protester fra de fascistiske grupperinger, der stadig findes i Spanien.
Valle de los Caídos e et stærkt symbol i Spanien og enhver grupperejse og studierejse bør defor tage turen ud af Madrid.
Selvom tyrefægtning måske ikke er tema på studieturen, skal man ikke snyde sig selv for at besøge La Ventas - Spaniens vel nok smukkeste tyrefægterarena. Med sine hesteformede buer omkring de udvendige balkoner og fine fliseudsmykninger er Plaza de Toros de Las Ventas et smukt eksempel på neo-mudéja stilen, som er en arabisk inspireret byggestil.
Er man interesseret i at vide mere om tyrefægtning, dens historie og tradition, kan man besøge det lille tilstødende museum, Museo Taurino.
Madrid er fyldt med spændende aktiviteter og fantastiske oplevelser for alle grupper.
Oplev Real Madrids imponerende historie på det spektakulære stadion Santiago Bernabéu, opkaldt efter Santiago Bernabéu Yeste, som var fodboldspiller og senere sportsdirektør i Real Madrid.
Bernabéu stadion er muligvis ikke tema på studieturen, men for fodboldinteresserede, både lærere og elever, vil et besøg stå højt på ønskesedlen. Under besøget kommer man igennem spiller tunnelen, ser presserummet og omklædningsrummet, samt oplever atmosfæren på banen.
Museet har mange trofæer der bevidner om klubbens sejre og storhed.
Det imponerende palads har huset spanske konger fra Carlos 3. til Alfonso 13. På stedet lå tidligere en maurisk borg, der nedbrændte i 1734. Herefter igangsatte kong Felipe 5. byggeriet af paladset efter fransk forbillede.
I dag bor kongefamilien i det mindre Zarzuela-slot uden for Madrid og Palacio Real benyttes kun til statsbesøg og ved andre officielle lejligheder.
Det er muligt at komme ind i paladset og se tronsalen, banketsalen, våbenarsenalet og fine saloner og værelser. Paladset ligger tæt på Plaza Mayor.
El Pais udkom første gang i 1976 i kølvandet på liberaliseringen efter general Francos død i 1975. El País, der politisk orienteret mod centrum-venstre, er i dag Spaniens største avis. Avisen udkommer også i en engelsk-, portigisisk- og catalansksproget udgave.
Følg hverdagen på avisen og få et indblik i redaktionens udvælgelse af dagens stof og journalisternes arbejde. Et spændende besøg for en gymnasieklasse med medie, samfund
En af Spaniens største vingårde Bodegas Osborne ligger i byen Malpica ca. 110 km syd for Madrid. Vinområdet hedder Mentrida og er ikke et af Spaniens mest estimerede. Men besøget giver et spændende indblik i vinproduktionen.
Omvisningen foregår på engelsk og man gennemgår vinfremstillingens forskellige faser. Desuden får I et indblik i vingården som virksomhed, dens organisation, salg og markedsføring. Besøget slutter med smagning af et par vine. Et oplagt besøg med kemi, organisation, økonomi, gastronomi og kultur.
Plaza Mayor, den største og mest kendte plads i Madrid, er et rektangulært torv omkranset af balkoner, tårne og butiksarkader. Pladsen blev påbegyndt i 1617 og har været skueplads for alskens begivenheder som tyrefægtninger, henrettelser, optog, inkvisitionens rettergange, bivånet af ivrige og jublende tilskuere.
Midt på den enorme plads finder man rytterstatuen af Filip 3., hvis sekretær Rodrigo Calderón blev henrettet på padsen. Fagene historie, samfund og arkitektur er dækket i rigt mål.
En af pladsens mange porte går ud til markedshallen Mercado San Miguel, som er et ’must’ på turen.
Madrid er fyldt med gode faglige tilbud til skoler, gymnasieklasser og andre grupperejser.
Ring til os +45 44 94 60 90 eller send os en mail og hør nærmere - vi sidder klar til at hjælpe med at skræddersy en studietur, der passer præcist til jeres behov.
Kontakt os i dag og få tilsendt et skriftligt, uforpligtende tilbud.