44 94 60 90
Bestil et tilbud

Studietur til Paris

- Bygeografi, impressionister og fransk historie

Studietur til Paris

Paris appellerer til lærere og elever inden for alle fagområder, hvilket gør byen til en ideel destination for studieture og skolerejser. 

Skal man vælge Solkongens Paris med Versailles, Dôme kirken og Hôtel des Invalides eller det gamle Paris på Montmartre med Place du Tertre og Sacre Coeur, den moderne arkitektur med Spreckelsens nye triumfbue eller det jødiske kvarter med Place de Vosges og bymuseet Carnavalet?

Man kan også vælge kunstens Paris med Louvre, Musée d'Orsay og Centre Pompidou eller arkitekturens, boulevardernes, broernes og modeskabernes Paris.

Mulighederne er uendelige, men uanset valg og fravalg, er gøglernes, caféernes og turisternes Paris ikke til at komme udenom. 

Kontakt Grupperejsebureauet og få skræddersyet en studierejse fuld af gode oplevelser i Paris.

En studietur eller studierejse til Paris giver et rigt fagligt udbytte, fordi:
  • Paris er verdenshistoriens knudepunkter, fra Napoleon til kolonierne, fra verdenskrigene til EU
  • Paris er et studie i århundreders europæiske malerkunst og arkitektur
  • En studietur til Paris er en nødvendighed for enhver franskstuderende
  • Paris' brede boulevarder og pompøse paladser skaber ærefrygt hos enhver besøgende
  • Paris tilbyder visesang, gøglerier, teater og musik på alle niveauer

Se også: De 10 bedste seværdigheder i Paris

Med Grupperejsebureauet bliver din planlægning af studieturen nemmere.

Vi sidder klar til at hjælpe med at tilrettelægge en lærerig studietur og grupperejse til Paris, hvor I får set og oplevet alle de ting, I ønsker.

- Ring tlf: 44 94 60 90 – eller send os en mail!

Priser på studietur til Paris

Priserne er vejledende fra-priser

BUS 6 DAGE / 3 NÆTTERANTAL PERSONER4965
 01.11.24 - 28.02.25fra kr.1.960,-1.725,-
 01.03.25 - 31.11.25fra kr. 2.385,-2.125,-
FLY 5 DAGE / 4 NÆTTER
 01.11.24 . 28.02.25fra kr.2.195,-
 01.03.25 - 31.10.25fra kr.2.385,-
Prisen inkluderer:
  • Bus- eller flytransport tur/retur inkl. alle skatter og afgifter
  • 3 eller 4 overnatninger i flersengsværelser
  • 3 eller 4 x morgenmad
  • Vores katalog 'Let's go' Paris'.
  • 24 timers vagttelefon
  • Afgift til Rejsegarantifonden
  • Udvidet Ansvarsforsikring for Rejsebureauet

 Kontakt os i dag og få tilsendt et skriftligt, uforpligtende tilbud!

Pris pr. deltager

Fra  1.725 kr.

Se flere priser her
Hjælp til planlægning af studierejsen
Der er mange interesser i spil, når du skal arrangere en studierejse. Det faglige indhold, elevernes ønsker, rigtige flytider, godt hotel og så selvfølgelig prisen. Vi har udarbejdet en manual med inspiration og information om planlægning, deadlines, muligheder og en masse gode råd.
Download vores gratis guide med idéer og gode råd til planlægningen af studieturen.
Få inspiration til studieturens faglige indhold
Hvilke byer dækker studieturens faglige temaer? Nogle fag som f.eks. historie, samfund og geografi kan dækkes i alle byer, hvorimod andre fag som oldtid, sprog og religion er mere målrettet bestemte destinationer - vi hjælper gerne med planlægningen af aktiviteter og fagligt indhold.
Download vores faglige guide med idéer til studieturens aktiviteter og faglige indhold.

Et stop ved bogkajerne ved Seinen

- Les Bouquinistes - er et lærerigt og spændende pusterum helliget...

- litteraturen

- historien

- fordybelsen

De 10 bedste seværdigheder i Paris

Klik og læs mere om hver enkelt seværdighed

1. Louvre
2. Musée d'Orsay
3. Château de Versailles
4. Sacre Coeur
5. Eiffeltårnet
6. Centre Pompidou
7. Notre Dame
8. Parc de la Villette
9. Hallerne i Rungis
10. Latinerkvarteret

Se andre seværdigheder i Paris

1. Louvre

Valgmulighederne er mange på jeres studietur til Paris, og derfor kommer jeres planlægning også til at handle om fravalg. En seværdighed vi dog altid vil anbefale er Louvre Museum, det mest kendte og mest besøgte kunstmuseum i verden. Museet rummer blandt sine 200.000 kunstgenstande verdens mest kendte maleri "Mona Lisa" og er enormt, mangfoldigt og helt overvældende på en og samme tid.

2. Musée d’Orsay

Musée d’Orsay er indrettet i den tidligere jernbanegård Gare d'Orsay ved Seinen, men blev ombygget til museum i 1977.
Museet har verdens største samling af impressionister og postimpressionister fra perioden 1848-1914. Gustave Courbet, Eduard Manet, Claude Monet, Pierre Auguste Renoir, Paul Cézanne og Vincent Van Gogh er rigt præsenteret. 

Ud over kunstværkerne er den klassiske bygning en stor oplevelse for enhver besøgende - turist som studerende.

3. Château de Versailles

Slottet Versailles var oprindelig et lille jagtslot, opført 1623 for Ludvig 13. Det blev af sønnen Ludvig 14. med hjælp fra de ypperste arkitekter og kunstnere ombygget til det nuværende pragtslot i klassicistisk barokstil. Versailles var kongefamiliens residensslot fra 1682 og hoffets selskabsliv blev hurtigt et forbillede for hoflivet i det øvrige Europa.

Under Den Franske Revolution drog flere tusinde kvinder, "kvindetoget", 5.-6.10.1789 til Versailles, og kongefamilien måtte forlade slottet; dette markerede afslutningen på perioden som residenspalads. En studierejse til Paris indbefatter uundgåeligt et besøg på Château de Versailles.

4. Sacre Coeur

Sacré-Coeur er et af Paris' mest berømte vartegn. Krigen mod Prøjsen i 1870 endte med nederlag til Frankrig. Efterfølgende startede en gruppe katolikker på at samle penge ind til en kirke, som skulle ligge på Montmartre-højen. 

Den højtliggende kirke blev påbegyndt i 1875 efter planer af arkitekten Paul Abadie. Sacré-Cœur blev taget i brug 1891, fuldført kort før 1. Verdenskrig og indviet i 1919. Den orientalsk udseende basilika med fem kupler er bygget i hvidt marmor i en nyromansk-byzantinsk stil, inspireret af katedralen Saint-Front i Périgueux.

5. Eiffeltårnet

 Tour Eiffel ligger på Champ-de-Mars i Paris, opført til verdensudstillingen i 1889 som symbol på den industrielle revolution. Tårnet er opkaldt efter ingeniøren Gustave Eiffel, der havde specialiseret sig i tidens jernkonstruktioner. 

Eiffeltårnet ligger på førstepladsen af verdens turistattraktioner, så man skal have god tid, hvis man vil op og nyde den fantastiske udsigt over Paris.

Paris er fyldt med spændende aktiviteter og fantastiske oplevelser for alle grupper.

6. Centre Pompidou

Centre Georges-Pompidou, kulturhus i Beaubourg-kvarteret i centrum af Paris, opført 1972-77 på foranledning af den franske præsident Georges Pompidou. Den seks etager høje bygning i beton, stål og glas har udvendige tekniske installationer og rullende trapper. Centret rummer bl.a. et industri- og forskningscenter, et museum for moderne kunst, Musée national d'art moderne, en musikafdeling og et offentligt bibliotek.

Det er den spektakulære og farverige bygning samt afdelingen for moderne kunst, der tiltrækker de fleste studerende og lærere.

7. Notre Dame

Kirken Notre Dame på den lille ø i Seinen Ile de la Cité er bl.a. kendt for Napoleons kroning samt Victor Hugo's fortælling om 'Klokkeren fra Notre Dame'. Notre Dame ligger på øen Île de la Cité i Seinen. Den 130 m lange, femskibede basilika er opført i gotisk stil 1163-ca. 1345. Det høje slanke kor stod færdigt 1182 og vestfacaden med de to 69 m høje vesttårne i 1250.

Bygningen blev restaureret 1845-64 under ledelse af Viollet-le-Duc, der fornyede en stor del af den skulpturelle udsmykning, som blev ødelagt under Den Franske Revolution, bl.a. vestfacadens kongerække. Kirken blev voldsomt raseret ved branden i 2019 og er nu under en årelang restaurering.

8. Parc de la Villette

Paris' største park ligger i den nordøstlige del af byen. Parken deles op i to områder, da Canal de l'Ourcq skærer igennem området. Kanalen er en forlængelse af Canal Saint-Martin, som udgår fra Seinen. Den enorme bygning nord for kanalen er videnskabsmuseet Cité des Sciences et de l'Industrie, mens der syd for kanalen ses Cité de la Musique og Grande Halle som markante bygninger

Videnskabsbyen Cité des Sciences et de l'Industrie er et stort videnskabs- og teknologimuseum, der er mål for mange studierejser.

9. Hallerne i Rungis

Det største engros fødevaremarked i verden, tidligere kendt som Hallerne, der lå i centrum af Paris. På rundvisningen besøger man forskellige afdelinger med kød, fisk, blomster, grøntsager og frugt og oplever den hektiske stemning, når Paris’ handlende skal have købt ind til dagens detailsalg.

10. Latinerkvarteret

En slentretur i latinerkvarteret går gennem hjertet af Paris' intellektuelle sjæl. Fra bogkajerne ved Seinen, over Sorbonne universitetet til St-Germain-des-Prés med Café de Flore, der var Jean-Paul Sartre og Simone de Beauvoir's foretrukne mødested for de franske intellektuelle i 50'erne. 

Luften er tyk af charme, stemning, kultur, og fransk autensitet.

Andre seværdigheder i Paris

Paris er fyldt med spændende aktiviteter og faglige tilbud til skoler, gymnasieklasser og andre grupperejser.

Her er et par links til andre spændende oplevelser og faglige på besøg på studieturen:

 Ring til os +45 44 94 60 90 eller send os en mail og hør nærmere - vi sidder klar til at hjælpe med at skræddersy en studietur, der passer præcist til jeres behov.

Kontakt os i dag og få tilsendt et skriftligt, uforpligtende tilbud.

Kontakt

Grupperejsebureauet

MEdlem af