Budapest byder på et bredt spektrum af oplevelser, både historiske, musikalske og arkitektoniske, så studieturens faglige temaer kan spænde vidt og dække de fleste fag. Lidt afslapning og fornøjelser finder man i et af de fantastiske thermalbade eller en sejltur på Donau.
En studierejse til Budapest er et dyk ned i en af Østeuropas smukkeste og mest spændende byer. Buda og Pest - de to sammensmeltede byer - har en lang og dramatisk historie at fortælle: Fra Romerriget over det Østrig- Ungarske kejserrige, der faldt efter 1. verdenskrig, til 2. verdenskrig, hvor Ungarn blev en del af den sovjetiske magtsfære. Oprøret i 1956 blev blodigt slået ned, og befrielsen fra kommunismen kom i 1989-90, da Sovjetregimet smuldrede.
Den demokratiske udvikling betød medlemsskab af EU i 2004, men siden er der i befolkningen udviklet en politisk national bølge og stigende modstand mod EU.
Den ungarske hovedstad, Budapest, er det perfekte sted for en studietur eller grupperejse i hyggelige og smukke omgivelser.
Kontakt Grupperejsebureauet i dag for at få skræddersyet en studierejse fuld af spændende oplevelser i Budapest.
Se også: De 10 bedste seværdigheder i Budapest
Vi sidder klar til at hjælpe med at tilrettelægge en lærerig studietur og grupperejse til Budapest, hvor I får set og oplevet alle de ting, I ønsker.
Ring tlf: +45 44 94 60 90 – eller skriv til os!
Priserne er vejledende fra-priser
BUS 6 DAGE / 3 NÆTTER | ANTAL PERSONER | 49 | 65 |
---|---|---|---|
01.11.24 - 28.02.25 | fra kr. | 2.355,- | 1.995,- |
01.03.25 - 31.10.25 | fra kr. | 2.650,- | 2.250,- |
FLY 5 DAGE / 4 NÆTTER | ||
---|---|---|
01.11.24 - 28.02.25 | fra kr. | 2.415,- |
01.03.25 - 31.10.25 | fra kr. | 2.625,- |
Prisen inkluderer:
Kontakt os i dag og få tilsendt et skriftligt, uforpligtende tilbud!
Budapest er anlagt på flere end 100 varme kilder.
Hver dag vælder mere end 70 millioner liter vand op fra undergrunden og forsyner byens 50 bade. Thermalvandet er mellem 21 og 78 grader varmt, og temperaturen reguleres i de forskellige bassiner i byens badeanlæg.
Gør studieturens faglige indhold til en fantastisk oplevelse!
Klik og læs mere om hver enkelt seværdighed herunder.
1. Parlamentet
2. Gellért thermalbad
3. Széchenyi thermalbad
4. Terrorens Hus
5. Memento Park
6. Thörley Champagne
7. Pál-völgyi og Szemlö-hegyi hulerne
8. Audi Hungaria Motor
9. Velux i Fertőd og Fertőszentmiklós
10. Donauknæet
Andre seværdigheder i Budapest
Ungarns ikoniske parlamentsbygning er verdens tredjestørste bygning. Tegnet af arkitekten Imre Steindl og opført 1885-1904 med Londons parlamentsbygning som forbillede, knejser den nygotiske bygning med både spir, stræbepiller og vinduer med glasmalerier ved Donaus bred midt i Budapest.
Få en rundvisning i parlamentsbygningen, hvor man blandt andet ser de dekorative trapper, den imponerende kuppelsal, hvor de ungarske kronregalier, heriblandt Stefans-kronen, er udstillet og de smukke kamre, der i dag bruges til møder og konferencer samt selve parlamentssalen i det ungarske parlament.
Gellértbadet på Buda-siden er nok det mest kendte termalbad. Opført i art nouveau-stil i 1918 er badet en æstetisk oplevelse lige så meget som det er en helseoplevelse. Her kan I komme helt ned i gear og gøre brug af faciliteterne og slappe af i det varme vand og saunaen.
Széchenyi thermal bad er med sine 15 indendørs og 3 udendørs svømmebassiner både elegant og umådeligt populært. Det store badeanlæg rummer indendørs bade med forskellige temperature, saunaer og dampbade. Udendørs er et stort varmtbads anlæg med, hvor man kan nyde den dampende luft, få en meditativ stund eller et spil skak.
Det tidligere hovedkvarter for det kommunistiske hemmelige politi huser i dag museet Terrorens Hus. Valget af bygning er ikke uden betydning, for det var her det hemmelige politi før og efter anden verdenskrig, tilbageholdt, torturerede og dræbte enhver modstander af regimet. Terrorens Hus er både et museum og et mindesmærke for de ofre, der led en grum skæbne her.
På flere etager og i adskillige udstillingslokaler, blandt andet i de rekonstruerede fængsels-og torturceller i kælderen, fortælles Ungarns grusomme historie under de fascistiske og stalinistiske regimer.
Efter det kommunistiske styres fald i Ungarn i 1989, blev landets kommunistiske statuer og monumenter straks revet ned. I starten af 1990’erne åbnedes friluftsmusset Memento Park, hvor mere end 40 statuer, buster og mindeplader af blandt andre Lenin, Marx og Béla Kun, samt typiske socialistiske monumenter er udstillet. Replika af Stalints sko + fotoudstilling.
Budapest er fyldt med spændende aktiviteter og fantastiske oplevelser for alle grupper.
Grundlagt af Jozsef Törley i 1882 er Törley idag Ungarns førende producent af mousserende vine. På et besøg til Törley champagnemuseum kommer I både igennem vinkældrene udstillingen. Undervejs vil guiden fortælle om Törleys historie og forklare fra drue til hvidvin og videre til den særlige gæringsproces, der skaber champagne.
Pga. sikkerhed og hygiejne er det ikke muligt at komme ind i produktionshallerne.
Et spændende og sjovt fagligt besøg for enhver klasse med kemi, biologi, historie og virksomhedsøkonomi.
Pál-völgyi og Szemlö-hegyi drypstens huler er en del af et enormt labyrintisk hulesystem under den nordlige del af Budapest. Det er en fantastisk oplevelse at se de smukke formationer skabt gennem millioner af år.
Drypsten dannes, når kulsyreholdigt vand passerer gennem kalk (calciumkarbonat, CaCO3). Når dråberne rammer gulvet, vil en del af kalken udskilles, og der dannes efterhånden en opadvoksende drypstenssøjle, en stalagmit. De drypsten, som vender nedad, hedder stalaktitter. Over lang tid vil de to mødes og der dannes en søjle af kalk fra gulv til loft i drypstenshulen.
På turen skal der både kravles, klatres og krybes men kræver ingen forudgående træning i huleklatring. Turen ledes af en professionel engelsktalende guide.
Besøget er en lærerig og smuk oplevelse med stort fagligt udbytte for naturfag, kemi og geologi.
Få en spændende og lærerig rundvisning på Audis bilfabrik i Gyor ca. 120 km fra Budapest. I får en præsentation af virksomheden samt en rundvisning, der giver et godt indblik i produktionen og processen med at skabe en Audi trin for trin. I kommer ind på selve fabrikken og i produktionshallerne. Besøget varer ca. 1½ time.
Spændende besøg med teknologi, organisation, virksomheds- og afsætningsøkonomi.
Velux producerer og sælger ovenlysvinduer, lystunneller, ovenlyskupler samt tilbehør til samme. Fabrikkerne ligger ca. 190 km fra Budapest i hhv. Fertőd og Fertőszentmiklós (7 km mellem hver fabrik). Besøget starter med 30 minutters introduktion og efterfølgende rundtur på fabrikkerne, hvor I ser selve produktionen og får et indblik, hvordan en moderne virksomhed fungerer. Selve fabriksbesøget varer ca. 1½ time pr. besøg plus transport imellem fabrikkerne.
Blot 40 km nord for Budapest slår Donau nogle voldsomme sving i en strækning, der populært kaldes Donauknæet. I området ligger tre af Ungarns vigtigste gamle byer: kongebyerne Esztergom og Visegrád og kunstnerbyen Szentendre. Donauknæet betegnes med god grund som et af Ungarns smukkeste områder, der foruden de maleriske naturlandskaber også byder på historiske bygningsværker fra fordums tid, blandt andet domkirken i Esztergom, Kongeslottet i Visegrád og de mange farverige huse i Szentendre.
En fantastisk udflugt i de smukke landskab langs Donauflodens bredder.
Budapest er fyldt med spændende aktiviteter og faglige tilbud til skoler, gymnasieklasser og andre grupperejser.
Her er et par links til andre spændende oplevelser og faglige på besøg på studieturen:
Ring til os +45 44 94 60 90 eller skriv til os og hør nærmere - vi sidder klar til at hjælpe med at skræddersy en studietur, der passer præcist til jeres behov.
Kontakt os i dag og få tilsendt et gratis, uforpligtende tilbud!