Amsterdam er et yndet rejsemål i forbindelse med studieture og skolerejser. Hollands betydning for Europas historie kan aflæses på de mange museer, man finder i Amsterdam. Museerne fortæller historien fra Holland som rig handelsnation og kolonimagt over 2. verdenskrig til i dag.
Med mere end 60 museer har Amsterdam den højeste museumstæthed i verden, så der er ingen undskyldning for at kede sig på en studietur til Amsterdam. Impressionisterne, Rembrandt, Anne Franks Hus, Søfartsmuseet og det jødiske museum går hånd i hånd med coffee shops, diamantsliberier, kanalrundfart, Albert Cuypt Marked og indonesiske restauranter. Amsterdam er den lille metropol med det store udsyn.
Tag på studietur, skoletur eller grupperejse til Amsterdam og få en sjov og lærerig oplevelse i kanalernes og cyklernes by.
Kontakt Grupperejsebureauet i dag for at få skræddersyet en studierejse fuld af spændende oplevelser i Amsterdam.
Se også: De 10 bedste seværdigheder i Amsterdam
Vi sidder klar til at hjælpe med at tilrettelægge en lærerig studietur og grupperejse til Amsterdam, hvor I får set og oplevet alle de ting, I ønsker.
Vil du vide mere om Amsterdam, eller har du brug for hjælp til det faglige program?
- Så ring tlf: +45 44 94 60 90 – eller send os en mail!
Priserne er vejledende fra-priser
BUS - 6 dage / 3 - nætter | Antal personer | 49 | 65 |
---|---|---|---|
01.11.24 - 28.02.25 | fra kr. | 1.675,- | 1.495,- |
01.03.25 - 31.10.25 | fra kr. | 2.085,- | 1.850,- |
FLY - 5 dage / 4 nætter | ||
---|---|---|
01.11.24 - 28.02.25 | fra kr. | 2.585,- |
01.03.25 - 31.10.25 | fra kr. | 2.685,- |
Kontakt os i dag og få tilsendt et skriftligt, uforpligtende tilbud!
Van Gogh malede mange selvportrætter, ikke på grund af
selvforherligende narcissisme, men fordi modeller var dyre.
Så måtte han selv være model.
Klik og læs mere om hver enkelt seværdighed
1. Rijksmuseum
2. Van Gogh museum
3. Anne Franks Hus
4. Heineken Experience
5. Kanalrundfart
6. Hollands Søfartsmuseum
7. Amsterdam Arena
8. Rembrandts hus
9. Blomsterauktion Aalsmeer
10. Zuiderzee dæmningen
Andre seværdigheder i Amsterdam
Rijksmuseum er Hollands Nationalmuseum og rummer især nederlandsk maleri bl.a. Rembrandts Nattevagten samt værker af Vermeer, Frans Hals, Jan Steen, Jacob van Ruisdael mfl. Desuden rummer museet skulptur, tegnekunst, grafik, fotografi og en historisk samling kunsthåndværk. Hertil kommer en betydelig samling af flamsk, italiensk og spansk kunst fra ca. 1300-ca. 1850 samt asiatisk kunst og kunsthåndværk.
Amsterdam har verdens største samling af Vincent Van Goghs malerier og tegninger.
Hovedudstillingen viser faserne i van Goghs liv, fra hans barndom til hans forskellige følelsesmæssige faser indtil til hans død. Højdepunkter er Kartoffelspiserne, Soveværelse i Arles og et af de tre Solsikkerne-malerier med gul baggrund.
Med 200 malerier, 500 tegninger og 750 skrevne dokumenter, har museet den største Van Gogh samling i verden og besøges årligt af 2 mio. mennesker.
Alle ved hvem Van Gogh er, men hvor mange kender hans kunst og hans farverige univers? På en studietur til Amsterdam er det oplagt at få et dybere kendskab til denne mystiske og følsomme maler.
Anne Franks hus i Prinsengracht 263 er et museum for den jødiske dagbogsskriver Anne Frank, der gemte sig for nazistisk forfølgelse sammen med sin familie og fire andre i bygningens baghus. Museet indeholder skjulestedet, som det stod under den tyske besættelse. Det var her Anne Frank beskrev livet i skjul under den tyske besættelse i sin berømte dagbog.
Familien Frank gemte sig i baghuset fra juli 1942 til august 1944. Anne Frank døde i koncentrationslejren Bergen-Belsen i marts 1945.
I det tidligere Heineken Bryggeri i centrum af Amsterdam, får man et godt indblik i ølbrygningens udvikling og produktionsmetoder. Man ledes gennem en interaktiv rute, hvor man lærer om bryggeriets historie, ølbrygningens kemiske og organisatoriske processer, afsætningen og den verdensomspændende distribution.
Et besøg der dækker studieturens faglige og underholdende aspekter, ikke mindst hvis der er kemi, historie eller virksomhedsøkonomi på skemaet.
Amsterdam kaldes Hollands Venedig på grund af de mange kanaler og en kanalrundfart på en time eller to er oplagt for at få lidt mere hold på byen. Der er flere forskellige ture, hvor man kommer rundt til byens seværdigheder og gennem de charmerende kanaler. Undervejs ser man de tætpakkede købmandshuse, der ligger langs kanalerne.
Vi kan tilbyde kanalrundfart på 1 time eller to og er man en større gruppe, er det muligt at bestille en båd for gruppen alene.
Amsterdam er fyldt med spændende aktiviteter og fantastiske oplevelser for alle grupper.
Hollands søfartsmuseum er med sine 400.000 genstande et af de største søfartsmuseer i verden. Landets betydning som søfartsnation er fyldigt beskrevet på det imponerende museum, som ligger i marinens tidligere magasin fra 1656. Her kan man studere 500 søfartshistorie med handel, krig, opdagelsesrejsende og videnskabelige ekspeditioner.
Amsterdam Arena, kaldet Johan Cruyff Arena efter 70'ernes legendariske fodboldspiller, er hjemmebane for byens storhold Ajax Amsterdam. Amsterdam Arena er en fodboldbane, et konferencecenter, en forretning, en arbejdsplads, et museum og meget mere.
En rundvisning giver et lærerigt indblik i virksomhedens dagligdag og ikke mindst i Hollands fodboldhistorie. Det er et studiebesøg, der frister både lærere og elever.
Man kommer helt tæt på Rembrandts kunst og historie ved et besøg i hans hus, der rummer malerier og raderinger og en grundig beskrivelse af hans liv og arbejde. Rembrandts hus ligger i Jodenbreestraat, hvor Rembrandt levede og malede i en række år. Rembrandt købte huset i 1639 og levede der, indtil han gik personligt konkurs i 1656 og alle hans ejendele blev solgt på auktion.
Huset blev etableret som museum i 1911 efter omfattende restaurering og huser nu bl.a. 260 af de 290 kendte skitser, Rembrandt lavede.
Holland er kendt for sine tulipaner og blomsterproduktion i øvrigt. Stå tidligt op og besøg blomsterauktionen i Aalsmeer og oplev den intense morgenstemning, når der handles. Blomsterauktionen i Aalsmeer er verdens største. Her er auktionshaller, drivhuse og teststeder og Aalsmeer kaldes af gode grunde verdens blomsterhovedstad.
Den tidligere indsø Zuiderzee bredte sig over et areal på mere end 5.000 km². I løbet af middelalderen åd havet sig ind på den og navnlig efter den store stormflod i 1287 endte Zuiderzee som en bugt i Vadehavet. I 1932 blev der opført en 32 km lang dæmning (Afsluitdijk), der adskilte 2/3 af Zuiderzee fra havet, i det område, der i dag omtales som IJsselmeer.
En heldagstur over Zuiderzee til Enkhuizen, Hoorn og sluttende med møllerne i Zaanse Schans giver en god fornemmelse for havets og vindens betydning for Hollands historie, udfordring og udvikling gennem tiderne.
Et stop ved Enkhuizen Zuiderzee Museum giver et godt indblik i livet i dette udsatte område.
Amsterdam er fyldt med spændende aktiviteter og faglige tilbud til skoler, gymnasieklasser og andre grupperejser.
Her er et par links til andre spændende oplevelser og faglige på besøg på studieturen:
Ring til os +45 44 94 60 90 eller skriv til os og hør nærmere - vi sidder klar til at hjælpe med at skræddersy en studietur, der passer præcist til jeres behov.
Kontakt os i dag og få tilsendt et gratis, uforpligtende tilbud!