44 94 60 90
Bestil et tilbud

Hvorfor benytte et rejsebureau?

Hvad er fordelen ved at bruge et rejsebureau, når jeg skal arrangere en studierejse?

Må jeg selv arrangere en studierejse?

Når man arrangerer en studierejse, er der tale om en pakkerejse. En pakkerejse består af minimum to turistmæssige produkter, eksempelvis transport og indkvartering.

Hvis en skole selv køber flybilletter og booker indkvartering og herefter udbyder rejsen til eleverne, er skolen udbyder af en pakkerejse. Dette er kun lovligt i Danmark, hvis man er medlem af Rejsegarantifonden.

Hvilke fordele er der for mig som lærer ved at bestille studierejsen hos et rejsebureau?

Det er en tidskrævende og til tider kompliceret proces at arrangere en studierejse, og oftest er det svært at estimere det fulde tidsforbrug, når planlægningen starter.

Når du bestiller studierejsen hos et rejsebureau, så allierer du dig med en samarbejdspartner, som har mange års erfaring med at planlægge rejser ned til mindste detalje. Et rejsebureau har derfor også et stort netværk af underleverandører, og det kommer jer til gode.

  • Med Grupperejsebureauet i ryggen får du adgang til helt unik viden om jeres rejsemål
  • Som rejsebureau har vi adgang til kontakter, der ellers ikke ville være tilgængelige
  • Din rejsekonsulent er med dig i hele planlægningen – det sparer dig tid
  • Din rejsekonsulent har indgående kendskab destinationen og kan rådgive om de faglige muligheder
Hvad gør jeg, hvis der opstår uforudsete hændelser undervejs på studierejsen?

Selvom alt er nøje tilrettelagt på forhånd, så kan der altid opstå uforudsete hændelser undervejs. Derfor har vi en døgnbemandet vagttelefon, så du altid kan komme i kontakt med os. Døgnvagten er en erfaren rejserådgiver, som hurtigt vil være inde i din sag og kan hjælpe dig, hvis uheldet er ude. Det er din sikkerhed undervejs.
Grupperejsebureauet er medlem af Danmarks Rejsebureauforening – hvad betyder det for dig?

Det er ikke lovpligtigt som rejseudbyder i Danmark af være medlem af Danmarks Rejsebureau Forening (klikbart link https://www.travelassoc.dk/) (DRF), men vi har været medlem, siden vi grundlagde bureauet.

Der stilles en række krav til DRFs medlemmer – dels skal økonomien være i orden, dels forpligter medlemmerne sig på et etisk regelsæt i forhold til kundeservice.

Vigtigst for dig som kunde er, at vi som medlem er forpligtet på at agere i henhold til Lov om Pakkerejser og opfylde kendelser fra Pakkerejse-Ankenævnet – det er din juridiske sikkerhed og tryghed, hvis der skulle opstå uforudsete hændelser undervejs på studierejsen.

Grupperejsebureauet har en udvidet ansvarsforsikring – hvad betyder det for dig?

Som medlem af DRF stilles der yderligere krav om, at bureauet har en udvidet ansvarsforsikring. Det giver dig sikkerhed for, at du får tilkendt erstatning, hvis du har pådraget dig en skade, som enten Grupperejsebureauet eller en af vores underleverandører er ansvarlig for.

Grupperejsebureauet er medlem af Rejsegarantifonden – hvad betyder det for dig?

Som rejseudbyder i Danmark er det lovpligtigt at være registreret i Rejsegarantifonden.

Vi stiller den lovpligtige garanti i fonden og har registreringsnummer 1621

Rejsegarantifonden dækker jeres pakkerejse i tilfælde af rejseudbyderens konkurs. Det skaber tryghed for dig som lærer.

Pakkeliste til studierejsen

Når en studietur eller skolerejse venter forude, er det forventningen til oplevelserne på destinationen og til samværet med kammeraterne, der fylder.
De faglige forberedelser presser sig på, så de praktiske forberedelser bliver ofte i sidste øjeblik - med risiko for forglemmelser.

Spørgsmålet rejser sig - hvad skal man huske at medbringe på en studietur?

Vi har her lavet en pakkeliste over de mest nødvendige ting til studierejsen. 

Alt det nødvendige:

  • Gyldigt pas
  • Evt. en kopi af billedsiden i pas
  • Det blå sygesikringskort
  • Studiekort
  • Rejseforsikring
  • Liste over telefonnumre til vigtige kontakter i Danmark
  • Evt. flybillet
  • Evt. medicin
  • Valuta / VISA Dankort / Mastercard

Alt det praktiske:

  • Evt. sengelinned 
  • Evt. håndklæde
  • Rygsæk til dagsudflugter
  • Mobiltelefon og oplader
  • Evt. rejseadapter
  • Solidt fodtøj
  • Evt. regntøj og badetøj
  • Tøj – afhængigt af destinationen
  • Ved busrejser tæppe til turen
  • Toiletsager
  • Evt. medicin
  • Notesbog

Højt humør, gode manerer og en positiv indstilling – så alle får en god rejse

Grupperejsebureauet ønsker jer en uforglemmelig studierejse

 Se oversigten over alle vore studierejser her

Kontakt

Grupperejsebureauet

MEdlem af